Fredericia Fritidscenter havde natten til mandag et ubehageligt besøg.
En endnu ukendt person er brudt ind og har skadet fritidscenterets to heste omkring kønsorganerne, og skaderne var altså voldsomme nok til, at hestene er indlagt.
Hestene er indlagt til på torsdag, hvorefter de vil blive sendt på en måneds ferie. Både for at komme sig, men også fordi der ikke er så meget opsyn ved fritidscenteret i julen pga. lukkedage.
Fredericia Fritidscenter er videoovervåget og al materiale er overdraget til politiet.

