16 danske heste deltog i Haflinger Europamesterskaberne i Merano i Norditalien den sidste uge af oktober.
For Hanne Bosack på Anna blev det til intet mindre end 4 rosetter og en femteplads i det samlede dressurchampionat. Det viser, at Danmark godt kan være med mod de ellers haflingerstærke nationer Tyskland, Østrig og Italien.
De øvrige 15 danskere placerede sig rigtigt pænt - både i spring og
dressur.
Resultater og billeder kan ses på http://www.haflingersport.dk
EM-2009 bød på 3 solskinsdage på Maia Pferderennplatz i Merano - en idyllisk Norditaliensk alpeby omgivet af snetoppede bjerge.
Ialt deltog ca. 260 af europas bedste hafingere - og overalt man så omkring var der gyldne heste med kridhvide man og haler, som viste deres enorme alsidighed i EM-disiplinerne dressur, spring, military, western, kørsel, trav- og galopløb.
For rytterne, ejerne og gæsterne var der foruden hestesport fester, koncert, modeshow og opvisning, nationalparade og en overdådig præmieoverrækkelse og afslutning, som vi alle nød til fulde indtil hestetransporten igen vendte hjem mod Danmark med 15 sportshaflingere i læsset og deres mennesker lige i hælene.
Avlshingsten og springhesten Winterling Skovlygaarden blev i Sydtyrol - hvor han er udlånt til avl det næste halve år.
Om tre år er der igen Haflinger-EM med Tjekkiet som værtsland. Vi glæder os til at opleve det endnu en gang - og håber på stor deltagelse og opbakning fra alle nuværende og kommende haflingerryttere og ejere.
Marianne Hejlsberg, www.haflingersport.dk

