Sporerne er hjælpemidler, der skal forfine schenkelhjælpen. Men er de overhovedet nødvendige? Det mener flere og flere ryttere og trænere, at de ikke er. Læs om deres holdninger og om, hvordan du bruger sporerne mest skånsomt.
Sporer er et hjælpemiddel, som har været brugt i århundreder, og lige så længe har debatten om, hvorvidt sporer er et hjælpemiddel eller et tvangsmiddel, floreret.
Faktum er, at de benyttes i stor stil til at forfine rytteres schenkelhjælp, og her kan du læse, hvordan du benytter dem mest skånsomt og optimalt.
Heldigvis er langt de fleste trænere og ryttere enige om, at sporer skal bruges med omtanke, og kun hvis rytteren har god kontrol over schenkelhjælpen.
Men hvornår er det egentlig nødvendigt at spænde sporer på ridestøvlerne? Hvornår er der tale om misbrug af sporer? Og hvor slemt er det egentlig, når hest og metal støder sammen?
Smerte er subjektiv og kan selv ikke hos mennesker måles videnskabeligt nøjagtigt.
Hestens smerter
Ved irritationer, der truer med at beskadige vævet, bliver smerten sendt fra sansereceptorer til nervesystemet.
Mennesker har op til 200 frie nerveceller per kvadratcentimeter hud. Hos heste er hverken antal eller fordeling hidtil blevet undersøgt videnskabeligt.
Smerteforskere har netop bevist, at sansepåvirkninger fra spidse genstande gør mere ondt end fra flade genstande.
Sagt på en anden måde har forskerne ved Bochum Universitetskliniks Afdeling for Smerteterapi videnskabelig dokumentation for, at et prik med sporerne er mere smertefuldt for hesten end et spark med hælen.
- Desuden er den psykiske kontekst også afgørende hos dyr, siger hesteforsker og professor Christoph Maier.
Læs mere om sporer og deres påvirkning på hesten på www.ridemagasinet.dk.
