Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Sådan vælger du det rigtige bid

At vælge det rigtige bid kan gøre forskellen mellem en glad og lydig hest og en gedigen problemhest, så læs med, når Equipages guide fortæller dig om de mest almindelige bid, og hvordan du anvender dem.


Trensebid, kandar, tredelte bid. I de seneste år er der dukket et væld af forskellige slags bid op. Bid fungerer ved at lave et tryk i hestens mund og hoved afhængigt af hvilket bid, du bruger. For at få det optimale ud af ridningen er det vigtigt, at du vælger det rette bid til din hest.

- Biddet er lige så vigtigt som sadlen. Hvis biddet ikke passer ordentligt, kan det give sår i hestens mund eller betyde, at hesten gør modstand under ridningen og får spændinger ned gennem nakken og ryggen, forklarer bidekspert Merete Plum fra Tattersall Rideudstyr i København.


Bid i mange former

Der er flere ting at tage højde for, når man vælger bid. Et af de vigtigste parametre er bredden. Et bid skal være så bredt, at der er cirka en halv centimeter fri på hver side af hestens mund.

Er det for smalt, vil det nive hesten i mundvigen, og er det for bredt, vil det køre frem og tilbage uden at have tilstrækkelig effekt. Og så er der tykkelsen:

- Før i tiden antog man, at et tykt bid var meget blidere end et tyndt. Men sådan er det faktisk ikke.

Det afhænger af, hvor meget plads hesten har i sin mund, og i sidste ende er biddet kun så hårdt, som rytteren, der hiver i det, siger Merete Plum.

Det mest almindelige bid er trensebiddet. Men hvor det før i tiden mest var todelte bid, der blev solgt, er det i dag fortrinsvist de tredelte, fortæller Merete Plum.

- De tredelte er mere anatomisk korrekte for hesten. De todelte skaber en spids, som kan gå op i hestens gane, når der tages i tøjlen. De tredelte har et ekstra led og følger derfor hestens mund bedre.

Læs mere om forskellige bid, og hvordan de virker i hestens mund, på www.ridemagasinet.dk.


 

Tilføjet d. 22-11-2009 kl. 20:08 af i kategorien Nyheder generelt.

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider