Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Årstidens største problem: Pas på mudderet

Beskidte ben, sko, der falder af og i værste fald mug og skader. Pløre og ælte er et helt almindeligt syn på hestefoldene på denne tid af året, og det kan give anledning til mange bekymringer.

Efterårs- og vintervejret sætter sine spor på hestefoldene og ridebaner i hele landet. Og det kan være svært at få sig selv til at sætte hestene ud på en mudret fold. Men mudder bør ikke være en begrundelse for at holde hestene inde.

- Heste skal helst ud hver dag sammen med artsfæller, og de kan sagtens tåle noget mudder. Men det er klart, at man skal efterstræbe at have så gode og tørre folde som muligt, siger dyrlæge og bestyrelsesmedlem i Hestens Værn, Mogens Christophersen.

Mudderet opstår især i området omkring leddet. Hvis der ikke er græs eller andet på folden til at aktivere hestene, ender de gerne med at stå og hænge ved indgangen, fordi de keder sig. Det store slid på en lille område giver dybt, tungt mudder, og det kan være problematisk.

- Hestene kan få skader og træder let skoene af, hvis de skal bevæge sig rundt i tungt mudder. Derudover er huden ikke særlig modstandsdygtig i mudder, der ofte er iblandet urin og gødning. Så der bliver lettere spil for mug, hudbetændelse og sure stråler, forklarer Mogens Christophersen.



Læs mere om, hvad du skal være opmærksom på, hvis din hest går i mudder, på www.ridemagasinet.dk.


 

Tilføjet d. 16-11-2009 kl. 10:05 af i kategorien Røgt og Pleje.

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider