I weekenden løb den årlige November rideheste auktion for Hannoveranere af stablen.
Den kun 3-årige springvallak Let´s Go HRH (Lissabon x Drosselklang) opnåede højeste pris på ikke mindre end 130.000 Euro, og blev hermed erhvervet til Stall Bengtson, Sverige. Dyreste dressurhest blev Sarastro (Sandro Hit x Florestan), der for 53.000 euro blev solgt til en dressurstald i Niedersachsen.
Der blev ialt solgt 91 heste til en gennemsnitspris på 15.430 Euro (ca. 115.000 dkk), hvilket er det bedste resultat for en November Auktion nogensinde - altså ingen finanskrise her.
Auktionen var slet ikke uden dansk islæt. Ikke mindre end 3 heste fra denne auktion skal forstætte deres ridemæssige karriere under danske forhold. Dressurstald Team-Møllen sikrede sig ikke mindre end 2 dressurhopper til videreuddannelse, nemlig kat. 28 Sternsnuppe efter Sandro Hit x Donnerhall samt kat. 85 Win for us efter Wild Dance x Hohenstein.
På springsiden erhvervede Allan Severinsen sig kat. 54 Royal Flash HK (Roadster x Genever) til datteren Puk Severinsen, der konkurrerer på landsplan.
Kilde: Auktionsteam Danmark, Mads Mikkelsen.

