Vi har modtaget en spændende beretning fra en af Heste-Nettets brugere:
"Team Shagya var så privilegerede at få chancen til at prøve kræfter med et vaske-ægte amerikansk distanceridt, på en top tunet amerikansk distancehest. Tuff Enuff to Wear Pink aka Tuffy er ejet af JD Fountain, men står i træning hos dobbelt verdensmester Valerie Kanavy, det var gennem Valerie vi leasede Tuffy. Ridtet var udskrevet som Testridtet til WEG 2010, dvs. at ridtet gik ud fra Kentucky Horse Park i Lexington Kentucky og sikke et sted! På trods af byggerod og forberedelser til WEG 2010, så ser man stadig hvor spektakulært dette sted er - her ville jeg gerne være hest!
Starten gik kl. 07.30 om morgenen onsdag den 14. oktober 2009. Kl. 7 var det allerede begyndt at regne hårdt, så allerede inden starten var ryttere, hjælpere og heste drivvåde. Det tegnede til at blive en lang, kold og våd dag.
Starten gik og sheikerne fra Emiraterne lagde sig i front. Christine fulgte lige i hælene på dem. Til 1. vet lå hun som nr. 7, en placering hun også holdt til 2. vet. På 3. loop var ruten efterhånden så pløret, at Christine satte farten ned og dermed faldt ned på en 9. plads. I slutningen af 4. loop lod hun sig overhale af 2 franskmænd og endte således på en 11. plads. Hvilket vi selvfølgelig er vildt stolte over, da målet var at gennemføre med de obligatoriske 13,5 km/timen.
Christine blev altså nr. 11 ud af 34 starter! Hun havde tilmed den 2. bedste recovery tid, kun slået af en af sheikerne! Vi er stolte og glade, da der bestemt ikke blev givet ved dørene - alle uden undtagelse red deres chance (som det skal være), men vi er nu stolte af, at have ligget så godt i feltet, der udelukkende bestod af landsholdsryttere fra de forskellige lande.
Det stod som sagt ned i stænger fra kl. 7 om morgenen til ca. kl. 16-17, så hele ridtet blev redet i øs regn! Det regnede så meget, at det blev besluttet at korte 160 km klassen ned til 120 km.
Ruten ville have været fantastisk, hvis ikke det havde været så vådt, da det meste foregik på græs, så det blev temmelig hurtigt til et stort pløre.
Vetgaten var i går pæn og fin som en golfbane, men allerede i 1. vet gik vi rundt i mudder til anklerne og var smurt ind i mudder - helt op til kasketten og i håret (fatter ikke helt hvordan).
Flere teams måtte lade bilerne stå, da der kun var tilladt EN hjælperbil pr. hest og sådan bliver det eftersigende også til WEG næste år. Hvilket var meget rart at vide, når nu vi herhjemme "dyrker" det med at være flere hjælperbiler ude på ruten til en ekvipage, det er altså et no-go til WEG 2010, hvilket man godt kan forstå, når man ser de beskedne parkeringsforhold ved crewpointsne.
Der var desværre kun et crewpoint pr. loop, hvilket Jacob og jeg ikke var helt tilfredse med, da vi ikke havde en ærlig chance for at følge med i hvordan det gik Christine. Crewpointne lå også lidt mærkeligt på nogen af loopene, da man havde tons af ventetid derude, men skulle skynde sig i vet som skudt ud af en kanon!
Vi crewede selv, Jacob og jeg, da USA East crewet (hesten stod sammen med Valeries USA East team) ikke havde tid til at hjælpe os. Fik dog lidt hjælp af Tuffys ejer, J.D. Fountain - meget flink og snaksaglig ældre mand. Han har været i distancesporten i 25 år og gav vores team meget ros for professionalisme. (Det kunne vi jo godt lide at høre, da det betyder, at vores team nu er så fast i rutinerne, at det bare kører).
Hvis vi kvalificerer os til at komme tilbage til WEG og DRF beslutter at vi må tage af sted, så håber vi, at der bliver strammet op på nogle procedurer omkring stævnet. Informationsdelen var for ringe, man havde faktisk brug for en chef d'equipe der kunne rende i rutefart til sekretariatet for at holde styr på tiderne for de forskellige officielle ting. Men de to ting der fungerede, kørte til gengæld også som smurt. Indsyning, var meget godt og effektivt planlagt. Alle stod klar i staldene og over højtalerne blev hvert land kaldt ud til porten, hvorefter man blev fulgt til det store udendørs stadion. Her tog andre over, holdt øje, håndterede papirer, mv. og kalde ekvipagerne frem til dyrlægerne. Vetgaten fungerede også upåklageligt. Det kørte bare effektivt, hurtigt og professionelt og gjorde det nemt at melde til puls.
Alt i alt var det en kæmpe oplevelse, at opleve et så stort stævne som deltager.
Teamet tager til Florida til marts 2010 og rider endnu et kvalifikationsridt på Tuffy.
Christines vet tider:
1. vet: 2 min 19 sek
2. vet: 3 min 37 sek
3. vet: 3 min 23 sek
Finish: 7 min 42 sek
Christines hastigheder:
1. loop: 15.96 km/ t
2. loop: 16.77 km/ t
3. loop: 13.35 km/t
4. loop: 13.08 km/t
Gennemsnit: 14.83 km/t
Der kan ses billeder fra turen på http://www.teamshagya.dk under galleriet. Der vil snarest blive opdateret med en dagbog fra turen.
Med venlig hilsen
Christine Pedersen, Jacob Pedersen og Malou Bach Lund
Team Shagya Endurance"