Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hannoveraner Hingsteparade


Historisk sensation!


For første gang nogensinde fremvises en kollektion af Statsstutteriet Celles hingste ved samme hingsteparade som nogle af Hannoveraneravlens top privatejede hingste. Hingsteparaden finder sted søndag d.10. januar 2010 på Danmarks Nationale Hestesportscenter, Vilhelmsborg, på adressen: Bedervej 101, 8320 Mårslet. Arrangementet starter kl. 12.00. Der vil være absolut topindslag for både avlere og ryttere.


Det bliver en overraskelse hvilke hingste, som dukker op, men vi kan allerede nu afsløre, at det bliver verdenskendte tophingste såvel som fremtidens stjerner, og hovedparten har endnu aldrig været vist i Danmark. Foruden et bredt udvalg af både Celle- og privatejede hingste kan vi dog afsløre, at Bundeschampionatvinder 2009 for 3-årige hingste fra Warendorf, den kårede Hannoveranerhingst Dark Knight e. Don Crusador/Cheenook/Wenzel l/Aberwitz ll, som blev erhvervet af hingsteholder J.P. Aggesen på Hannoveranerforbundets Elite- Auktion, vil gæste os sammen med sin nye rytter Andreas Helgstrand!


Vi har muliggjort forudkøb af billetter til arrangementet for de, som ønsker at sikre sig en siddeplads. Entré kr. 100,- for voksne. Børn under 12 år er gratis, men såfremt man ønsker at sikre sig siddepladser til børnene, bør der også forudbestilles til dem. Her vil prisen være 50,- kr. Medlemmer af Hannoveraner Avlsforeningen i Danmark opnår 25% i rabat på entré. Der vil være en informationsstand for Hannoveranerforbundet såvel som foreningen, hvor spørgsmål besvares om alt vedrørende avl, hingste, medlemsskab, auktionerne, lige-som der vil være et udvalg fra Hannoveraner Shoppen.


Følg med på http://www.hannoveraner.dk, hvor forudbestilling af billetter også kan foretages.


Kilde: Hannoveraner Avlsforeningen i Danmark


Tilføjet d. 01-11-2009 kl. 16:45 af i kategorien Avl.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider