Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Landsstævne i dressur på Viborg Rideklub

D. 30. oktober til d. 1 november mødes landets bedste ryttere ved Viborg Rideklubs landsstævne i dressur.


Allerede tidligt tegnede stævnet rigtig lovende med mange tilmeldinger til de forskellige klasser.


Flere hundrede equipager har valgt at lægge turen forbi Viborg og benytte sig at de flot pyntede ridehaller. Og landsstævnet er ikke bare et hvilket som helst dressurstævne, da der samtidig afholdes ECCO Cup for junior og young riders.


Andet landsstævne i år
Tidligere på året afholdt VIR et meget succesfuldt landsstævne i springning, og der arbejdes hårdt på at få det kommende dressurstævne til at forløbe lige så godt. Det er et stort arbejde at afholde stævner på den størrelse, og det kræver meget af klubbens frivillige arbejdskraft, men som VIR allerede viste i sommers, er det en klub, der står sammen, når det gælder.


VIR i arbejdstrøjen
Snart går det løs igen for klubbens stævneledelse med Linda Kaas i spidsen og hjælpere, som alle har meldt sig frivilligt. Der satses ikke kun på at afholde et godt stævne for ryttere og heste, der bruges også mange kræfter på de ting, der foregår udenfor banen. Både deltagere og tilskuerere skal have en stor oplevelse.
Mange af klubbens medlemmer har allerede nu været flittige i arbejdestøjet, så klubben kan fremstå fra sin fineste side, og endnu flere vil arbejde flittigt under hele stævnet.


 

Tilføjet d. 30-10-2009 kl. 12:08 af i kategorien Arrangementer.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider