Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Flere topspringere i Holsten

Torsdag afvikledes højdepunktet i Holsten, løsspringningen under kyndig ledelse af mesteren Herbert Blöcker.
Som det er sædvanen i Holsten, var det nemt at se mange fremtidige topheste blandt kåringskandidaterne. Til de bedste springere hørte bl.a. Casall-sønnen Catch It (nr. 27), Cassilano (nr. 38) en smuk Cassini I-søn der både havde type, udstråling og tydeligvis stort springtalent, Cassini II-sønnen Chinari (nr. 38), Clinton I-sønnen Clintorrado (nr. 48), halvbroderen til OL-hesten Chupa Chup, Chupamint (nr. 61) efter Cormint. Levantos-sønnen Levland (nr. 71) overbeviste som en af dagens bedste, med en smidig og veloverlagt springning, der gav løfter om en stor fremtid i sporten.
Dagens bedste springning præsterede noget uventet Loran-sønnen Lenett, der sprang med en kæmpe kapacitet, formidabel teknik og overblik. Lidt uheldigt var det dog, at han til sidst blev lidt uopmærksom og lavede et nedslag men rettede sig fantastisk på det næste spring.
Den under Lars Bak Andersen internationale springhest, Nekton (Nimmerdor/Coriano) havde 2 utroligt smukke sønner med, hvoraf den første Nektovari (nr. 76), overbeviste med overlegen løsspringning.
To helbrødre efter Quidam de Revel Quinthago I og II (nr. 77 og 78) der begge var resultatet af embryotransfer på en helsøster til Cassini I-II overbeviste også i løsspringningen med stor kapacitet.
Quinar-sønnen Quantas (nr. 84) hørte også til de absolut bedste i løsspringningen med stor smidighed og en fantastisk bagbensteknik.
Spændende var det også at se Singulord Joter-sønnen Singulord Saphir (nr. 89) der så at sige havde hele pakken; teknik, smidighed, kapacitet og et smukt ydre.


Flere opdateringer følger i dag, når resultatet af dagens kåring og præmiering er overstået.


 

Tilføjet d. 30-10-2009 kl. 09:59 af i kategorien Avl.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider