I denne uge afholdes der i Neumünster hingstekåring for de højtflyvende holstenere. Avlsforbundet der er mest kendt for sin avl af fantastiske springheste, skal finde værdige beskelere blandt 90 tilmeldte hingste.
Kåringen i Holsten samler hvert år et kæmpe publikum af springinteresserede hestefolk. Over et halvt år i forvejen er billetter til siddepladser udsolgt og kun ståpladser kan købes ved indgangen på dagen. Den gamle 'Holstenhallen' i Neumünster fyldes hvert år til randen, hvilket giver en fantastisk stemning og nok et af verdens mest fagkyndige publikummer, der ikke er bange for at give deres mening til kende når avlsledelsen afgiver deres domme over hingstene.
Som det er normen i Holsten, domineres årets kåringshold af de to C-linier, dog har flere yngre faderhingste fundet vej og færre afkom efter de to Cassini-brødre end normalt.
Flest afkom har unghingsten Clarimo (Clearway/Caletto II/Mahmud) og danskejede Quidam de Revel (Jalisco B/Nankin/Haphortas XX) med hver 6 sønner. Faderen til sidste års fløjhingst Cantoblanco og selv var fløjhingst i 2004, Canturo-sønnen Canto stiller med 5 sønner.
Vi rapporterer løbende fra kåringen med resultater og beretninger.
Se udtagne hingste ved at klikke her

