Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Kritik af træningsmetoder skaber røre i andedammen.

De danske hestejournalister fra www.epona.tv har skabt international røre ved at dokumentere og kritisere topdressurrytteren Patrik Kittels træning til JBK Horse Shows, dagen inden den indledende World Cup-klasse.


Se klippet her


I følge journalisterne fra EPONA.tv, red Patrik Kittel hesten Scandic i varierende grader af hyperfleksion i de 2 timer de befandt sig ved opvarmningsbanen.


EPONA.tv filmede desuden at hestens tunge på et tidspunkt kommer til syne, og 5 dyrlæger har efterfølgende udtalt at tungen var blå som følge af manglende blodtilførsel. Se nærmere forklaring i følgende af EPONA.tvs artikler.

Årsagen til den manglende blodtilførsel er uklar, men kan skyldes f.eks. for hårdt pres fra kandarstangen eller at hesten fik tungen over/mellem biddene.


Bølgerne har gået højt siden offentliggørelsen af klippet, og også på udenlandske sider er klippet blevet debatteret.


EPONA.tv maner nu til ro, og opfodrer alle til at se træningsmetoderne i et bredere perspektiv, i stedet for kun at koncentrere sig om Kittel:

"Det er meget uheldigt for Patrik Kittel, som slet ikke fortjener det, at så meget had vendes direkte mod hans person. Der er mange, mange internationale ryttere der gør det samme, og værre, mod deres heste. Problemet er vores alle sammens - alle, der er medlemmer af en organisation under FEI, alle der køber sponsorernes produkter, alle der klapper i hænderne af elektriske heste, som kun kan bringes til at bevæge sig, som de gør, gennem ubehag." skriver EPONA.tv i en artikel hvor de svarer på nogle af de mange spørgsmål til sagen.


Som sidste led i sagen har EPONA.tv skrevet en artikel om hvad DE mener er det egentlige problem i forbindelse med den meget omtalte træningsmetode rollkur. Artiklen indledes: "Lige nu protesterer dele af hesteverdenen mod rollkur, fordi en slap, blå tunge blev fanget på video i Odense. Forbyd det, er beskeden til FEI. Men hvordan kan man forbyde noget, når det ikke er defineret? Og hvorfor skal det forbydes, når der ikke er dokumenteret nogen langvarige, skadelige effekter? Er hyperfleksion overhovedet problemet?"

Den fulde artikel kan læses her


Tilføjet d. 24-10-2009 kl. 18:35 af i kategorien Træning.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider