Mødelokalet hos HC Venslev var fyldt med interesserede ryttere og hesteejere. Alle var kommet for at se modeshow med sidste nyt til rytteren fra HKM rideudstyr.
Stemningen fik hurtigt karakter af et hyggeligt "homeparty". Alle fik mulighed for at se, røre og prøve tøj fra både efterår/vinter kollektionen og de nye trends og farver til foråret 2010. Det var første gang, at HKM rideudstyr og HC Venslev i fællesskab lavede et sådan arrangement. Der var opbakning til at succesen godt kan gentages med et udvidet sortiment til både rytter og hest. Hvem ved, måske kommer der et show til foråret på cirkuspladsen i Venslev?
Aftenen sluttede med en populær lodtrækning på indgangsbilletten, hvor mere end 20 af deltagerne kunne gå hjem med en gevinst.

