Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Mere Italiensk sejr i World Cup


Det blev italieneren Gianni Govoni og Loro Piana Havinia, der vandt den indledende World Cup kvalifikation på Vilhelmsborg. Han var kun 0.02 sekunder hurtigere end verdens bedste rytter Ludger Beerbaum fra Tyskland, som Champion du Lys.

Nummer 3 blev schweizeren Beat Mändli og L.B. Pompidu, mens 21-årige Tina Lund og Lanthanid var eneste fejlfri dansker, og dermed inkasserede hun en 11. plads.

Søren Knudsen og Cajus blev næstbedste danske ekvipage med 24. pladsen, og Søren N. Pedersen og Laurion blev nummer 27.

Thomas Velin red klassen på den 8-årige hingst Godsend Du Reverdy, og de fik 4 fejl og endte på en 31. plads. I den endelige kvalifikation lørdag stiller 27-årige Thomas Velin dog med sin bedste hest - Equest Carnute, som er 11 år.

I det hele taget valgte flere af toprytterne ikke at starte på deres bedste heste, fordi de under alle omstændigheder er kvalificeret og dernæst kan spare hesten til den store Grand Prix springning søndag eftermiddag.

Der var 50 startende ryttere i klassen, og 38 går videre til kvalifikationen lørdag. 33 af disse er forhåndskvalificeret, og der blev således dystet om 5 ledige pladser.

De tilfaldt Leopold Van Asten fra Holland, Henrik Ankarcrona fra Sverige, Jessica Kurten fra Irland, Elad Yaniv fra Israel og Karl Wechselberger fra Italien.

Der var syv danske deltagere i klassen, og alle går videre til kvalifikationen undtagen Kim Kristensen og Lanzelot. Udover Tina Lund og Thomas Velin er det: Søren Nørgaard Pedersen/Laurion, Lars Nørgaard Pedersen/ Charett Ask, Søren Knudsen/Cajus og Michael Aabo og Casino.

Michael Aabo og Casino gennemførte ikke banen fredag.

Resultat af indledende kvalifikation, 1.50 m
1. Gianni Govoni, Loro Piana Havinia, Ita, 0 fejl, 61.56 sek.
2. Ludger Beerbaum, Champion Du Lys, Ty, 0 fejl, 61.58 sek.
3. Beat Mändli, L.B. Pompidu, Schweiz, 0 fejl, 62.27 sek.


Danskernes resultater
11. Tina Lund, Lanthanid, 0 fejl, 67.16 sek.
24. Søren Knudsen, Cajus, 4 fejl, 66.77 sek.
27. Søren Pedersen, Laurion, 4 fejl, 67.67 sek.
31. Thomas Velin, Godsend du Reverdy, 4 fejl, 69.21 sek.
39. Kim Kristensen, Lanzelot, 8 fejl, 66.28 sek.
47. Lars Nørgaard, Charett Ask, 16 fejl, 73.31 sek.
Michael Aabo, Casino, opgav


[Kilde: Birgitte Wulff, Dansk Ride Forbund ]

 

Tilføjet d. 26-10-2002 kl. 11:43 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider