Vi har modtaget følgende:
Den 12.-13. september afholdt Dansk Rideforbund Danmarksmesterskab i
ponymilitary.
Der var mange gode og rutinerede ekvipager med bla. regerende danmarksmester
gennem de sidste 2 år samt to EM deltagere.
Bianca Walton deltog med ponyen Nørlunds Cape Town.
Lørdag: Med et flot dressurprogram lagde Bianca sig i spidsen af
konkurrencen med kun 45 strafpoint, ridebanespringning var meget svær og tre
ekvipager måtte udgå, Bianca holdt hovedet koldt og med kun to nedslag
på banen, udbyggede hun føringen til de nærmeste konkurrenter.
Søndag: Terrænbanen i Langå var utrolig kuperet, og med et tempo på 520
m/min ville tiden blive meget afgørende. Bianca skulle i terrænet som
næstsidste rytter og kun regerende danmarksmester Camilla Sæbø var foreløbig
fejlfri på forhindringerne og inde 20 sekunder over idealtiden. Bianca og
Cape Town lagde ud i højt tempo og sprang med stort overskud alle de
store forhindringer og var i mål kun otte sekunder over idealtiden, hermed
suveræn vinder af årets Danske Mesterskab med godt 20 strafpoint ned til
sølvmedaljen!

