Tredobbelt sejr til Michael Søgaard
Dressurrytteren Michael Søgaard fik ikke mindre end 3-dobbelt succes ved elitedressur stævnet i Kungsbacka i Sverige i weekenden.
På den 9-årige og meget talentfulde hest, Finale Dane, sikrede han sig sejren i Intermediare II, kort Grand Prix og Grand Prix kür.
Michael Søgaard er naturligvis utrolig glad for de flotte resultater, og han har store forventninger til Finale Dane:
- Det er første gang, Finale går de her klasser, og den mangler skal noget rutine og styrke i Grand Prix'en, men det er virkelig en god hest, siger Michael Søgaard.
Kort Grand Prix adskiller sig fra almindelig Grand Prix ved et kortere program, mens øvelserne er de samme:
- De kommer bare meget hurtigere efter hinanden, forklarer Michael Søgaard.
Michael Søgaard deltog desuden med Giovanni, som han også fik flere gode placeringer på. Ekvipagen blev nummer 3 i Intermediare II og nummer 4 i både kort Grand prix og Grand Prix Kür.
Stævnets anden danske deltager, Sanni Larsen og Højmosens Avion, blev nummer 3 i Intermediare I og nummer 6 i Prix St. Georges.
Michael Søgaards næste store internationale stævne bliver World Cup stævnet i Globen i Sverige i den sidste weekend i november.
Resultater fra Kungsbacka Elitedressurstævne:
Intermediare II
1. Michael Søgaard, Finale Dane, 68.86%
2. Minna Telse, Sack, Sve, 68.05%
3. Michael Søgaard, Giovanni, 67.56%
Kort Grand Prix
1. Michael Søgaard, Finale Dane, 67.48%
2. Minna Telse, Sack, Sve, 65.85%
4.Michael søgaard, Giovanni, 65.20%
Grand Prix Kür
1. Michael Søgaard, Finale Dane, 71.75%
2. Minna Telde, Sack, 68.33%
4.Michael Søgaard, Giovanni, 67.80%
Intermediare I
1. Louise Nathhorst, Tristan Ask, Sve, 71.25%
3. Sanni Larsen, Højmosens Avion, 67.67%
Prix St. Georges
1. Jan Brink, Emanuel, Sve, 66.75%
6. Sanni Larsen, Højmosens Avion, 64.42%
[Kilde: Birgitte Wulff, Dansk Ride Forbund ]
Tilføjet d. 21-10-2002 kl. 13:09 af C Henrik Biering i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

