Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Samarbejde om foderrådgivning og -udvikling

Fra foderstofvirksomheden Brogaarden har vi modtaget følgende pressemeddelelse:


Boehringer Ingelheim og Brogaarden indgår samarbejde


Den tyske medicinalvirksomhed Boehringer Ingelheim og foderstofvirksomheden Brogaarden har den 1. september 2009 indgået et samarbejde om salg og rådgivning. Samarbejdet vil i første omgang omfatte distribution af og rådgivning omkring produktserien Equitop, der indeholder produkterne Pronutrin, Myoplast og Gonex. Fremadrettet vil samarbejdet involvere både forskning, undervisning og på længere sigt samarbejde om nye produkter.


Boehringer Ingelheim har lagt vægt på, at Brogaarden i snart mange år har arbejdet ud fra princippet om rådgivning baseret på dokumenteret viden. Det er af afgørende betydning at vores nye samarbejdspartner ikke alene har et meget stort antal forhandlere, men også investerer ressourcer i at uddanne disse fagligt, siger produktchef og dyrlæge Michala Bandier fra Boehringer Ingelheim.


Brogaarden og Boehringer Ingelheim har gennem en årrække samarbejdet om sponsering af flere forskningsprojekter. I år er resultatet af et af disse projekter, som har dyrlæge Nanna Luthersson som hovedforfatter, netop blevet offentliggjort i det ansete tidsskrift "Equine Veterinary Journal". Projektet som offentliggøres over 2 artikler beskriver bl.a. for første gang nogle interessante sammenhænge mellem fodring og mavesår på en bred hestepopulation. Dyrlæge Nanna Luthersson er med Brogaarden,
Boehringer Ingelheim og et større antal danske dyrlæger i ryggen i gang med endnu et spændende projekt der gerne skulle bringe ny viden om forfangenhed.


For Brogaarden er det spændende at samarbejde med en virksomhed som Boehringer Ingelhiem. Med deres baggrund i medicinsk forskning har virksomheden solid evidens for deres produkters virkning og funktion. Det er også en stor glæde for os at kunne tilbyde vores forhandlere adgang til de uddannelsesmæssige ressourcer vi sammen med Boehringer Ingelheim fremover vil råde over. I sidste ende skal det gerne betyde, at danske hesteejere vil kunne få endnu bedre rådgivning hos os og vores forhandlere, siger salgs- og marketingdirektør Rolf Momberg fra Brogaarden.


Begge virksomheder ser frem til sammen at arbejde for optimal trivsel og tryghed for danske heste og hesteejere.


 

Tilføjet d. 09-09-2009 kl. 18:22 af i kategorien Produktnyt.
Forsidebillede: Ingen titel af

Filen kunne ikke findes



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider