Thomas Velin nummer 10

Efter sit fremragende resultat i de indledende kvalifikationsrunder, startede Thomas Velin som nummer 39 af de 45. På det tidspunkt var der kun otte med fire fejl og ingen nulrunder, så jubelen var stor i den danske lejr, da Carnute i overlegen stil klarede den ene forhindring efter den anden og endte med et fejlfrit ridt. Af de følgende seks var det kun tre, den senere guldvinder, Jeroen Dubbeldam (Holland), bronzevinderen, Khaled Al Eid (Saudi Arabien) og storfavoritten, Rodrigo Pessoa (Brasilien), der kunne gøre dette efter. På Eurosports tyske kanal udtalte medkommentator, Franke Sloothaak (VM-vinder 1994), at det ikke skulle undre ham, hvis Thomas Velin endte blandt medaljetagerne.
Sådan kom det dog ikke til at gå. Der var utrolig mange fejl blandt de 29, der var startberettigede i den anden finalerunde. At der var flere end 20 skyldtes, at alle med 12 fejl slap med. Lige som i runde A var der kun fire uden fejl på forhindringerne (en af dem var Lando), men da fejlene lægges sammen, var der spænding lige til det sidste.
Sølvvinderen fra Atlanta, Willi Melliger/Calvaro V fik to nedslag lagt til det ene fra første runde gav det sammenlagt 12 fejl.
Bronzevinderen fra Atlanta og regerende europamester, Alexandra Ledermann/Rochet M (Frankrig) nåede ikke over sidste del af trekombinationen, men var heldig, at de nye, meget flade skåle fik bommene til at falde ned, så det ikke blev et alvorligt styrt. Rytteren kyssede dog sin hest over venstre øje som tak for indsatsen, da den pænt stod stille og drejede hovedet om mod hende, mens hun fra sadlen forsøgte at få styr på tøjlerne. Et dejligt syn. Ingen skal komme her og sige noget om sportsrekvisit! Alexandra Ledermann skridtede herefter straks ud af banen.
Af de fire med 0 fejl var Thomas Velin/Carnute den første, der kom på banen. Det gik pænt i god harmoni mellem hest og rytter, men der kom alligevel tre lette nedslag på den svære bane. Skuffende måske, men en sammenlagt delt tiendeplads med blandt andet Willi Melliger/Calvaro V må enhver være ovenud tilfreds med. Trods alt det næstbedste resultat af en dansk springrytter i OL nogensinde. Merethe Jensen/Maxime endte som nummer otte i Barcelona i 1992.
De to følgende, Jeroen Dubbeldam/Sjiem og Khaled Al Eid/Khashm Al Aan fik begge et nedslag og lå lige med Albert Voorn/Lando.
Nu samledes spændingen om Rodrigo Pessoa, regerende verdensmester og tredobbelt World Cup vinder med Baloubet du Rouet. Kunne han ride fejlfrit, ville han vinde sølv. Kom der et nedslag, var der fire til omspringning om medaljerne.
Det kom der hurtigt, for allerede på første spring faldt en bom efter berøring af den ellers stortspringende Baloubet, der var støttestenen for få dage siden, da det brasilianske hold vandt bronze i holdkonkurrencen. Men det var ikke nok. Da Rodrigo ville gøre sig ekstra umage med inddelingen til en forhindring, sagde Baloubet pludselig nej, for den havde allerede delt ind efter sine galopspring. Og hesten viste, hvorfor den har ry for at være så vanskelig, da den herefter totalt nægtede at springe den forhindring. For Rodrigo som for alle andre kom det som en total overraskelse at han skulle diskvalificeres for tre vægringer.
Nu blev det i stedet til en omspringning om de tre medaljer, som du kan læse om under Dobbeltsejr til Holland.