Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Emilie Martinsen køber VDL Al Cantino

Den danske springrytter Emilie Martinsen der senest sidste år købte to tysk kårede hingste, har igen investeret i en kåret hingst.

Denne gang faldt valget på VDL Al Cantino (Ahorn/Landgraf I/Cantus) der allerede har flere gode resultater fra de internationale grand prix-klasser.

Al Cantino har flotte placeringer i 3-stjernede grand prix-klasser under belgiske Dennis van Tillburg.


Emilie og Al Cantino debuterede sammen ved weekendens stævne på Vilhelmsborg, hvor de i søndagens 145 cm-klasse havde en flot runde med ærgelige 4 fejl for en let berøring i trekombinationen. Runden lovede dog godt for deres fælles fremtid.


Al Cantino er avlet i Holland af VDL (Wiepke van de Lageweg) og kåret i Sverige, Sachsen-Anhalt samt Berlin-Brandenburg. Faderen Ahorn (Nimmerdor/Ladykiller XX/Fasching) er ud af den holstenske stamme 242. Ahorns mor holstenerhoppen Hyazinthe, blev bl.a. mor til 5 internationale springheste og 4 kårede hingste samt stammoder til endnu 3 kårede hingste. Ahorn vandt flere internationale grand prix-klasser og var på bruttoholdet til OL i 1992.

Al Cantinos mor er ud af en mindst lige så merriteret hoppestamme som Ahorn, nemlig den holstenske stamm 7126 der bl.a. gav hingstene Acord I-III, Acobat I-III, Catango Z, Athletico, Burggraaf osv. samt utallige internationale springheste.

Med Landgraf I og Cantus forener Al Cantino nogle af holsteneravlens største legender med den hollandske stempelhingst Nimmerdors værdifulde gener.

Al Cantino var i 2005 og 2006 udstationeret i Sverige på Flyinge og afprøvningsresultaterne fra hans første afkom ventes med spænding.


Der er fra Emilie Martinsens side endnu ikke taget stilling til, hvorvidt Al Cantino bliver stillet til kåring i Dansk Varmblod ved kåringen i marts 2010.


 

Tilføjet d. 08-09-2009 kl. 12:49 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider