Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Store hestedag: En dag med Andreas Helgstrand   VIDEO

Store Hestedag i Roskilde havde også fået besøg fra Nordjylland. Andreas Helgstrand gæstede nemlig arrangementet. Og efter 2 dage med gråvejr kom solen frem, da Andreas red i ringen og gav en rideopvisning. Publikum var mødt talstærkt op, og der var en god stemning. Andreas havde medbragt en 9 årig hest fra sin stald. Mens han red og viste øvelser fra GP, fortalte han om træning af hesten. Der blev vist alt fra etter-changementer til galoppirouetter, og gang på gang haglede bifaldet nedover ham. På trods af at Andreas kun havde redet hesten få gange, og at den var urutineret, formåede han alligevel at vise os dens kunnen.


Senere på dagen var der foredrag med Andreas Helgstrand. Endnu engang trak han fuldt hus til. Andreas gav et meget spændende og lærerigt foredrag, hvor han blandt andet fortalte om, hvad han mener kendetegner en god dressurhest. Han lagde her vægt på, at det ikke kun handlede om, at hesten skulle have store og imponerende gangarter, men at det var meget vigtigt, at hesten også havde evnen til at samle sig. Andreas fastslog også, at det er vigtigt at variere træningen, at ride en tur i skoven, at gøre det spændende for hesten. Derudover fortalte han om nogle af hans fantastiske oplevelser til blandt andet OL og VM. Det var utroligt spændende at høre, hvordan en verdensstjerne har det før og efter et ridt. Og hvordan man træner en hest op til de store stævner.


Sidst men ikke mindst lagde han meget vægt på, at et dårligt ridt ikke skyldes hestepasseren, ponyen etc., men at det er vigtigt at kigge ind af, og herved finde ud af hvad der skal gøres bedre til næste gang.


Heste-Nettet fik desuden et eksklusivt video-interview, hvor Andreas bl.a. fortæller lidt om sine seneste resultater og planer for den nærmeste fremtid. Se det her:


Video


Se også interviewet med Mounted Games-pigerne og stemningsvideoen fra Store Hestedag.


Har man lyst til at lære mere om Andreas Helgstrand, kan man besøge hans hjemmeside, eller han kan opleves til JBK Horseshow.


Optagelser, tilrettelæggelse, klipning, interviews etc.: Erik Henriksen, Caroline Rødsgaard og Jean Slaikjær


Skrevet af: Caroline Rødsgaard



 

Tilføjet d. 07-09-2009 kl. 10:14 og sidst rettet den 08-09-2009 kl. 17:05 af i kategorien Arrangementer.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider