En ny patenteret teknik kan måske være med til at forebygge alvorlige komplikationer hos forfangne heste.
Amerikanske forsøg har vist, at på 1 år vil ca. 2 % af alle heste blive ramt af forfangenhed. Af disse vil ca. 5 % enten dø eller blive aflivet, mens ca. 20 % pådrager sig permanente skader.
Øget træk i den dybe bøjesene er en medvirkende årsag til de ændringer, der sker i hestens fod. Behandling af forfangenhed indebærer ofte et forsøg på at reducere trækket fra den dybe bøjesene på hovbenet. Dette kan fx gøres ved at give hesten sko på eller overskære senen.
Dr. Daniel W. Carter fra West Florida Veterinary Associates, Gulf Breeze Florida og Dr. J. Ben Renfroe fra Child Neurology Center of Northwest Florida har udviklet en ny metode til at mindske trækket i den dybe bøjesene.
Teknikken er blevet beskrevet i "Journal of Equine Veterinary Science" og involverer indsprøjtninger af en fortyndet opløsning af botox (botulinum-toksin A*) flere steder i den dybe bøjesenes muskel. Før indsprøjtningerne barberes og rengøreres huden grundigt og proceduren overvåges desuden med en elekromyograf** for at sikre, at alt foregår, som det skal.
Botulinum toksin blokkerer frigivelsen af neurotransmittere (acetylcholin***) fra nerveenderne. Dette vil midlertidigt forhindre musklen i at trække sig sammen.
Effekten af botox-indsprøjtningerne ses først ca. 2 dage senere og topper efter ca. 14 dage. I løbet af ca. 3 måneder vil effekten aftage sig gradvist.
Carter og Renfroe finder teknikken lovende og har derfor taget patent på den. De konkluderer, at deres indgift af botulinum-toksin A var en sikker og effektiv måde at behandle og forhindre forfangenhed.
Botulinum-toksinet sørger for en afslapning af den dybe bøjesenes muskel, og mindsker derved trækket på hovbenet, hvilket er en efterligning af den effekt der ses ved overskæring af senen. Da botulinum-toksinets virkning kun er midlertidig, giver det hesten en bedre mulighed for at tilbagevinde sin normale funktion efter forfangenheden.
Flere studier bør dog udføres for at fastslå, hvor værdifuld teknikken egentlig er.
* Botulinum-toksin er et af verdens giftigste stoffer og stammer fra bakterien Clostridium botulinum . Forgiftning med toksinet kan medføre sygdommen botulisme (pølseforgiftning), der kan være dødelig. Til trods for toksinets giftighed, udnyttes det i meget små doser til at behandle muskelspasmer og til kosmetiske formål.
** Nåleelektrode, der indføres i musklen, og er forbundet med et måleapparat, der vha. en tone fortæller, hvor spændt musklen er.
*** En neurotransmitter som overfører signaler mellem motoriske nervefibre og muskler.
Kilde: Equine Science Update og Quinn, P. J. et al.: "Veterinary Microbiology and Microbial Disease"