Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Nathalie zu Sayn-Wittgenstein nr.11 ved EM i dressur efter stærkt ridt

Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Digby red deres bedste Kür til dato i EM-finalen i dressur om aftenen lørdag d. 29. august. Trods vanskelige forhold leverede den danske ekvipage en meget harmonisk Kür, men en kostbar fejl holdt Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Digby fra en topplacering, og ekvipagen endte på en 11. plads. EM blev vundet af hollandske Edward Gal, der samtidig satte verdensrekord. Og EM blev en hollandsk triumf - sølvet gik nemlig til Adelinde Cornelissen, mens Anky van Grunsven vandt bronze.



11. plads til Nathalie zu Sayn-Wittgenstein ved EM

Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Digby leverede trods flere udfordringer deres bedste Kür til dato i EM-finalen på Windsor Castle i England. Digby blev desværre skræmt undervejs i programmet, hvilket kostede dyrt. Alligevel leverede ekvipagen en Kür til 74,300 % og endte på en 11. plads.



"Jeg er virkelig godt tilfreds med vores ridt ved EM. Det er selvfølgelig ærgerligt, at Digby blev skræmt, men derudover gik det perfekt i dag. Han var virkelig med og red frem under mig hele vejen, og selv piruetterne, som drillede lidt torsdag, gik bare rigtig godt. Jeg kan kun være yderst tilfreds med vores præstationer", siger Nathalie zu Sayn-Wittgenstein.



Bedste Grand Prix for Digby

Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Digby leverede deres bedste Kür nogensinde i finalen ved EM i dressur. Digby blev dog skræmt undervejs i programmet, hvilket kostede dyrt. Men derudover var den danske ekvipage sikkerheden selv, trods en lyssætning, der gav ekstra udfordringer til rytterne på Windsor Castle.



"Jeg er virkelig godt tilfreds med Digby. Vi har aldrig oplevet en lyssætning, der kaster så mange skygger, men Digby var upåvirket hele vejen igennem. Derfor er det ærgerligt, at noget skræmte ham ved den ene markering, men derudover var han iskold. Jeg kan kun være yderst tilfreds med hans indsats ved EM", sagde en glad Nathalie zu Sayn-Wittgenstein efter ridtet.



Verdensrekord fra Edward Gal ved EM i dressur

Hollandske Edward Gal på Moorlands Totilas blev en suveræn vinder af EM-finalen i dressur. Med en Kür til 90,700 % slog ekvipagen deres egen verdensrekord på 89,400 %, og hermed var EM-guldet i hus. Og EM-finalen blev en ren hollandsk triumf. Sølvet gik nemlig til Adelinde Cornelissen på Parzival med et resultat på 87,350 %, mens Anky van Grunsven på Salinero vandt bronze med et resultat på 87,250 %.



Dansk 5. plads ved EM i dressur

Det danske dressurlandshold fik torsdag d. 27. august en 5. plads ved EM i dressur. Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, Andreas Helgstrand, Anne van Olst og Sune Hansen leverede alle flotte ridt i Grand Prix'en ved mesterskabet på Windsor Castle. De hollandske storfavoritter løb med EM-titlen, mens England fik sølv og Tyskland bronze. Nathalie zu Sayn-Wittgenstein blev bedste dansker med en individuel 9. plads. Nathalie zu Sayn-Wittgenstein var også den eneste dansker, der var kvalificeret til søndagens finale.



 

Tilføjet d. 03-09-2009 kl. 00:01 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider