Det danske Mounted Games Landshold blev nr. 2 i b-finalen og dermed samlet nummer 8 ved Verdensmesterskaberne for hold 2009
I vinteren 2002/3 planlagde 5 ponygamesryttere, som var blevet Danske mestre i Odense, at de ville noget nyt og spændende; de ville ride Mounted Games, og de ville til VM i USA.
Med hjælp fra mange sponsore kom holdet afsted. Siden er der kommet mange nye ryttere til, og landsholdet har været til VM i Frankrig, Wales, Tyskland, Sverige, Australien og Ny England. Det danske landshold forsvarede de rød-hvide farver ved årets verdensmesterskab afholdt d. 21. til 23. august og fik en andenplads i b-finalen.
Stort tillykke til holdet som bestod af Cecilie Carlsson på Obelix DK, Lea Høybye på Red Passion, Line Jenvall på Idefix, Johan Ramtung på Grynte, Isabella Lundquist på Gaspaspon og sidst men ikke mindst landstræner Signe Sehested.

