Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Guld og sølv til Andreas Helgstrand ved VM for 5-års   VIDEO

Andreas Helgstrand har denne eftermiddag skrevet historie.
Det suverænt bedste resultat ved et VM for ungheste, en dansk rytter nogensinde har præsteret.
På de to fantastiske heste, guldmedaljehoppen UNO Donna Unique (Blue Hors Don Schufro ua. UNO Frederica e. Falkland/Tannenberg avlet af Joan Andreasen, Stutteri Uno) og unghestechampionatsvinderen, vallaken Hønnerups Driver (Blue Hors Romanov ua. Hønnerups Zazzi e. Blue Hors Don Schufro/Classic avlet af Stutteri Hønnerup).
Andreas vandt guld med Hønnerups Driver efter et fantastisk program, der høstede et øresønderrivende bifald fra publikum og dommerene havde næsten ikke superlativer nok til at beskrive Drivers fantastiske kvalitet.
Andreas og Driver fik en samlet pointsum på 9,46, hvor 10 er det maksimale.
På Uno Donna Unique lå Andreas længe i front med flotte 9,08 point samlet, og endte med kun at blive overgået af sit eget førnævnte ridt på Driver.
Selvom kvaliteten af 5-års holdet var enormt højt, var der altså ikke nogen, der rigtigt kom på niveau med UNO Donna Unique og Hønnerups Driver. Bronzemedaljen blev taget af tyske Eva Möller på westfaleren Blickpunckt (Belissimo M/Weltmeyer) med 8,96 point.
På fjerdepladsen kom Eva Möllers mand, den næsten legendariske unghesterytter Dr. Ulf Möller på avlshingsten Fürst Romancier (Fürst Heinrich/Blue Hors Romancier).
Skovens Rafael (Blue Hors Romanov/Blue Hors Don Schufro/Zorro Z) og Lotte Skjærbæk kom ind på en 7. plads med scoren 8,26. Ærgelige kiks i kontragaloppen kostede Rafael værdifulde point i galop, som ellers er hans stærkeste gangart.
Maria Louise Andersen, til dagligt rytter på Blue Hors, kom ind på en 13. plads med Don Romantic/Temple Wind XX/Claudie Damsgård-datteren Karina Lihmskov og rundede dermed en med danske øjne, fantastisk finale af.


Størst succes må man dog sige, at det blev for hingstestationen Blue Hors. 4 af hestene (alle de danske) havde Blue Hors-fædre (to efter Romanov, en efter Don Schufro og en efter Don Romantic), tre heste havde Blue Hors-morfædre (to efter Don Schufro og en efter Romancier) og endeligt men ikke mindst, en Blue Hors-rytter i finalen.
Interessant er det også at se, at der udover to afkom efter Romanov også var et afkom efter dennes helbror, Rubin Royal i finalen. Det må siges at være gennemslagskraftig avl!


Video af Hønnerups Driver


Video af UNO Donna Unique


Se hele resultatlisten her


 

Tilføjet d. 08-08-2009 kl. 19:10 af i kategorien Avl.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider