Så blev det til medaljer af det mest eftertragtede metal.
De danske springryttere har netop vundet holdguld ved EM for ponyryttere i Belgien.
Danmark lå, som tidligere berettet her på Heste-Nettet til en sølvmedalje efter første runde, men kunne altså avancere til guld i anden runde.
Flotte ridt af især Jessica Vinther Jensen/Nikolina der leverede to fejlfri runder og Zascha Nygaard Andersen med en fejlfri gennemridning i anden runde, men også resten af holdet holdt niveauet i anden runde, hvor både Irland og Tyskland måtte indkassere flere fejl.
Alexandra E. Sisseck/Top Jezabel de L'Etape og Christiane Tetzlaff/Murphy's Flight leverede hver 4 fejl for henholdsvis et nedslag og et ben i vandgraven.
Sølvmedaljerne bliver hængt om halsen på det irske hold og bronzen på det tyske.
Den endelige stilling blev som følger:
- Danmark - 8
- Irland - 12
- Tyskland - 16
- Frankrig - 28
- England - 30
- Belgien - 36
- Sverige - 38
- Holland - 43

