Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Berider Michael Ladegaard fejrer sin 50års fødselsdag med et kæmpe stævne og Grand Prix springning.

Selvfølgelig!... kunne man fristes til at sige, vil berider Michael Ladegaard fejre sin 50års fødselsdag med et brag af et ridestævne. Med en livslang karriere som aktiv berider og som showdirector for utallige worldcup stævner, kan man tale om et liv som stævnearrangører.

Stævnet henvender sig såvel til de mange bredde ryttere i lokalområdet, som til den absolutte elite inden for dansk ridebanespringning.


Vi lægger al vores erfaring og alle vore kræfter i at KARLSLUNDE OPEN vil blive et ridestævne langt ud over det sædvanlige. Vi vil i samarbejde med Karlslunde Rideklub forsøge at skabe de bedst mulige rammer for et arrangement hvor det hyggelige og sjove ved at være til ridestævne, kan forenes med ridning på topplan. I løbet af stævnet vil der blive konkurreret om ikke mindre end 100.000kr. samt mange flotte ærespræmier i de forskellige klasser.


Højdepunkter
Fredag er der mulighed for at se de bedste sjællandske ungheste forsøge at kvalificere sig til finalen i Dansk Rideforbunds Springchampionat.
De helt store højdepunkter under stævnet finder sted lørdag og søndag. Lørdag afholdes Aktiv Fritid Pony Derby og Karlslundegårdens Speedderby.


Dramatik og tempo er i højsædet, et sikkert publikumshit.

Søndag afholdes Distriktsmesterskab for distrikt 3 samt Fru Ladegaards 40års fødselsdags LC finale med 4000kr. til vinderen. Stævnet afsluttes med det absolutte højdepunkt Michael Ladegaards 50 års fødselsdags Grand Prix springning hvor de danske topryttere kæmper om en førstepræmie på 10.000kr. Det er første gang i de sidste 20 år at det har været muligt at opleve en Grand Prix springning i det midtsjællandske område.


Kaninhop og gratis ponyridning
Ud over de mange forskellige springklasser, vil der under stævnet være mange underholdene tilbud til såvel børn som voksne. Fredag, lørdag og søndag vil der være gratis ridetur til alle. Lørdag afholder vi for første gang springkonkurrencer for kaniner, en utrolig underholdene konkurrence for alle børn og barnlige sjæle. Søndag vil der ud over de store finaler i ridebanespringning, være forskellige opvisninger, bl.a. lokale ryttere i et flot show. Karlslunde Ridecenter og Rideklub tilbyder alle beboere i Karlslunde Landsby at blive kørt i hestevogn til det store hesteshow.


Cafeteriaet vil være åbent fra morgen til aften og byde på mad og drikke til fornuftige priser. Den store grill vil være startet op fra frokost, med dejlig hjemmelavet grillmad.

Vil du vide mere om tider for stævnet, ponytrækning, show, tilmelding til hestevognskørsel kan du se dette på www.teammila.dk og www.karlslunderideklub.dk

Kilde: Henriette Stampe Ladegaard


 

Tilføjet d. 28-07-2009 kl. 09:00 af i kategorien Arrangementer.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider