Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

MR-scanner til Hørsholm Hestepraksis

Som den første hesteklinik i Danmark har Hørsholm Hestepraksis i Nordsjælland erhvervet sig en MR-scanner.


MR-scanning af heste bruges blandt andet til at forbedre diagnostikken af haltheder. En korrekt diagnose giver en bedre mulighed for at opnå gode behandlingsmæssige resultater.


En lav dollarkurs hjalp købet af MR-scanneren på vej. Prisen for scanneren var 200.000 USD.


For at hesten kan scannes, skal den være i totalnarkose i 45-90 min. Dette er en nødvendighed, da hesten ligger ned og skal have hele benet ind i scanneren.


Siden Hørsholm Hestepraksis begyndte at tage MR-scanneren i brug, har ca. 30 heste været undersøgt. Succesraten har indtil nu vist sig at være meget høj, og næsten alle patienterne er vendt tilbage til normalt arbejde.


Dyrlægerne fra Hørsholm har et samarbejde med en amerikansk specialist i billeddiagnostik. Hun hjælper dem med aflæsning af scannings-billederne og bedømmelse af den kliniske betydning.


Før man kaster sig ud i en MR-scanning af hesten, er det vigtigt med blokader og eventuelt røntgen at have klarlagt, i hvilket område der skal foretages en nærmere undersøgelse.



MR står for "Magnetic Resonance", og teknikken udnytter, at kroppen indeholder elektrisk ladede enheder. Et kraftigt magnetfelt kan få ladningerne til at ændre adfærd. Når de imidlertid vender tilbage til deres oprindelige status, vil de afgive et signal, som kan opfanges af maskinen og omdannes til et billede.



(Kilde: Dansk Veterinærtidsskrift 14, 2009 og http://www.netdyredoktor.dk)


Tilføjet d. 07-08-2009 kl. 08:00 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider