Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Velkommen til ponydressur i verdensklasse!

Når Ringsted Sports Rideklub den 21. - 23. august afholder DRF mesterskaber i individuel ponydressur, bliver det en begivenhed af internationale dimensioner. Jeg er ikke mindre end stolt af alle de unge danske ekvipager som, også internationalt, er i stand til at skaffe medaljer til Danmark. Det tegner rigtigt godt for dansk dressur i fremtiden. Resultater kommer af talent og flid hjulpet af alle de dygtige trænere. Det kan imidlertid ikke lade sig gøre uden Danmarks bedste sponsorer, FORÆLDRENE, som foruden at bakke op økonomisk, også har en livsstil som betyder at de bruger al sin fritid på de unges sport. Det kan heller ikke lade sig gøre at afvikle et mesterskab uden professionelle frivillige arrangører, samt sponsorer. Jeg vil opfordre alle aktive til at skænke de nævnte mange varme tanker under mesterskabet. Uden dem var I ikke her. Håber også I byder på godt kammeratskab og at I kan glæde jer over andres gode resultater.
Husk også at det er den samme gode pony I tager med hjem fra Ringsted, som den I kom med uanset resultatet. Begynd jeres analyser af præstationerne med jeres egen indsats.

Held og Lykke

Ulf Helgstrand
Formand
Dansk Ride Forbund



 

Tilføjet d. 14-08-2009 kl. 09:00 af i kategorien Arrangementer.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider