Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Danmarks bedste dressurryttere klar til DM   Opdateret


Traditionen tro samles landets bedste dressurryttere på Broholm Gods i slutningen af juli for at dyste om Danmarksmesterskabet i dressur for seniorer. Det sker 24. - 26. juli 2009 på de udendørs dressurbaner i de smukke omgivelser på Broholm i Gudme på Fyn. Og i år er det ikke kun DM-titlen, der er på spil. Landstræner Rudolf Zeilinger bruger nemlig DM som sidste test, hvor han udtager det landshold, der skal repræsentere Danmark ved EM i England til august.


OL-holdet samles på Broholm

Der er lagt op til hård konkurrence om DM-titlen i 2009. Nathalie zy Sayn-Wittgenstein har været særdeles godt og stabilt ridende op til DM, hvor hun senest red sig til sejre og topplaceringer på Digby og Rigoletto i flere klasser ved det store internationale stævne i Aachen. Den forsvarende danske mester Andreas Helgstrand stiller i år til start på den talentfulde men forholdsvis urutinerede Tannenhof's Carabas, mens Anne van Olst kommer til Gudme med OL-hesten Exquis Clearwater. Hermed vil hele det danske OL-bronze-hold kunne opleves på Broholm.


Alt er åbent op til mesterskabet

Flere ryttere kandiderer til DM-titlen og de eftertragtede pladser til EM i august. Udover OL-rytterne er flere danske ryttere i spil. Den nykårede nordiske mester Anne Troensegaard kommer til Broholm med Seduc, mens Mikala M. Gundersen er kommet til Europa fra USA med Leonberg. Andreas Dahl har også vist gode takter på Bukowski op mod DM, ligesom Sune Hansen har fundet et godt samarbejde med Gredstedgårds Casmir.


Handicapmesterskaber for første gang på Broholm

De bedste danske handicapryttere mødes på dressurbanerne på Broholm for at dyste i forbundsmesterskaberne i handicapridning 24. - 26. juli. Den dobbelte nordiske mester Stinna Tange Kaastrup viser sine evner på dressurbanerne på Broholm, hvor blandt andre også den paralympiske bronzevinder Caroline Cecilie Nielsen og den forsvarende dobbelte EM-sølvvinder Henrik Sibbesen kan opleves.


En enestående hesteoplevelse

Omkring 400 ekvipager samles på Broholm d. 24. - 26. juli. Udover DM i dressur for seniorer og forbundsmesterskaberne i handicapridning kan der opleves meget enestående dressur under stævnet i Gudme. Blandt mange forskellige klasser afvikles 2. kvalifikationsrunde i Bundgård Byg Cup.


Foto: Andreas Helgstrand på Blue Hors Don Schufro, DM i dressur 2008 (Klaus Sletting Jensen)


Se program, tilmeldinger m.m. på www.broholm-rideklub.dk


Kontakt:


Anne Lütken, daglig leder Broholm: tlf: 26 87 07 01 eller mail anne@broholm.dk


Dansk Ride Forbund viser direkte web-tv fra finalen i DM i dressur søndag d. 26. juli 2009 kl. 14:00.


Tilføjet d. 09-07-2009 kl. 09:00 og sidst rettet den 23-07-2009 kl. 09:31 af i kategorien Arrangementer.
Forsidebillede: Ingen titel af Jan Carlsson

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider