Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Stinna Tange Kaastrup overlegen ved Nordisk Mesterskab i handicapridning


Stinna Tange Kaastrup blev den altdominerende stjerne ved Nordisk Mesterskab i handicapridning, hvor den 14-årige rytter vandt alt, hvad hun stillede op i. Og generelt har Danmark sat et markant fingeraftryk på stævnet med fire nordiske mestre og en overlegen sejr i holdkonkurrencen.


Stinna Tange Kaastrup suveræn
Dobbelt nordisk mester og bedste rytter i holdkonkurrencen. Det er status for 14-årige Stinna Tange Kaastrup, efter hun blev nordisk mester i kür med 73, 44 % søndag d. 31. maj. Nordisk Mesterskab og Nations Cup, der er blevet afholdt hos Sportsrideklubben Vallensbæk 29. - 31. maj, er Stinna Tange Kaastrups første internationale stævne. Men som stævnets absolut bedste rytter har hun allerede slået sit navn massivt fast i international handicapridning.

Internationale begrænsninger
Trods de flotte resultater ved Nordisk Mesterskab, hvor hun har slået flere af verdens bedste handicapryttere, kan Stinna Tange Kaastrup ikke repræsentere Danmark ved internationale mesterskaber som EM og VM. Hun bliver nødt til at vente 1½ år endnu, fordi aldersgrænsen er 16 år. Stinna Tange Kaastrup mangler begge ben, og rider derfor som grad 1, som betegner de handicapryttere med de sværeste handicap. I alt er der 4 grader inden for handicapridning.

Flotte danske resultater
Nordisk Mesterskab og Nations Cup har stået i danskernes tegn. Udover Stinna Tange Kaastrup blev den danske verdensmester Annika Lykke Dalskov, grad 3, også nordisk mester i küren søndag d. 31. maj. Og med sølv- og bronzemedaljer i grad 2 og 4, sluttede de nordiske mesterskaber med flot dansk medaljehøst. Fire guld-, fire sølv- og to bronzemedaljer samt en overlegen sejr i holdkonkurrencen blev det danske facit fra det internationale stævne i Vallensbæk.

Tilfreds stævneansvarlig
"Det er simpelthen imponerende. Rytterne kunne ikke have gjort det bedre, og dagen i dag viser, at Danmark er en stærk nation inden for handicapridning", siger Henrik Jørgensen, stævneansvarlig ved Sportsrideklubben Vallensbæk.

Det tegner godt for EM 2011
Sportsrideklubben Vallensbæk ansøger om værtskabet til EM i handicapridning i 2011, og derfor er alle sejl blevet sat til for at gøre stævnet til en succes.

"Det er gået over al forventning. Vi får enorm ros for alt, og flere lande har givet udtryk for, at de gerne ser, at Nordisk Mesterskab fremover bliver holdt her i Vallensbæk, siger Henrik Jørgensen.


Resultater - søndag d. 31. maj 2009

Nordisk Mesterskab - kür, grad 1
  • Nr. 1: Stinna Tange Kaastrup (DEN)
  • Nr. 2: Kerstin Larsson-Englund (SWE)
  • Nr. 3: Jaana Kiwimäki (FIN)

Nordisk Mesterskab - kür, grad 2
  • Nr. 1: Carolin Rutberg (SWE)
  • Nr. 2: Caroline Cecilie Nielsen (DEN)
  • Nr. 3: Liselotte Rosenhart (DEN)

Nordisk Mesterskab - kür, grad 3
  • Nr. 1: Annika Lykke Dalskov (DEN)
  • Nr. 2: Karine Hestholm (NOR)
  • Nr. 3: Silje Gillund (NOR)

Nordisk Mesterskab - kür, grad 4
  • Nr. 1: Ann Cathrin Lübbe (NOR)
  • Nr. 2: Line Jørgensen (DEN)
  • Nr. 3: Henrik Sibbesen (DEN)
Kilde: Dansk Rideforbund

 

Tilføjet d. 31-05-2009 kl. 20:08 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider