Den nu 18-årige Line har været igennem mange uheld med sine heste inden den endelige deltagelse i DM dressur junior der afholdes af Kolding Rideklub i dagene 30. maj til 1. juni 2009.
Line startede med at ride som 7-årig og har blandt andet været kvalificeret til EM for haflinger i München 2006, hvor hun i let dressur blev nr. 4 og i Mb finalen nr. 2
To dage før DM i 2008 blev Lines hest, Lester, halt og da han endelig blev klar igen i 2009 brækkede han benet da han bleve sluppet løs i ridehallen og måtte aflives.
Inden da havde Line købt Cinnamon V, og efter Lesters dødsfald satte Line alt ind på at gøre ham klar til DM.
Men en ulykke kommer sjældent alene. Cinnamon fik tarmslyng og der gik koldbrand i underkroppen og han fik betændelse i bughulen. Kun fordi han hurtigt blev bragt til dyrlægen er han i live i dag. Han står på anden måned hos dyrlægen.
To måneder tidligere havde Line mødt Helle og Louise til et stævne i Skive, hvor han var til stævne med Cinnamon. Helle og Louise var blot tilskuere til stævnet. Da de hørte om Lines problemer tilbød de hende straks at hun kunne låne deres hest Verdi.
To dage før Lines 18 års fødselsdag fortsatte de ubehagelige hændelser. Hendes hund døde. Men trods denne triste oplevelse lykkedes det Line at kvalificere sig til DM på Verdi.
Når Line er færdig med DM skal Verdi sælges da hans ejer og rytter Louise ikke længere har tid til at have ham.
Du kan læse mere om DM for juniorer her

