Ifølge Berlingske Tidende har den hest der for 1½ måned siden blev fundet, omflakkende på en vej ved Nodsminde, nu endelig fundet et nyt hjem.
Ejeren til den 13-14 årige vallak har ikke henvendt sig til politiet og da dens værdi anses for ikke at kunne indbringe omkostningerne ved en auktion, har politiet valgt at forære hesten væk.
Det er Legepladsen Bispehaven i Århus V. der bliver den nye ejer af hesten til gavn for de mange børn der kommer på legepladsen. »Vi kan love, at den får et godt og hyggeligt liv her hos os sammen med vores nordbakke Sille og vores gæs, høns, geder og får,« siger Alice Sorgenfrei, lederen af Legepladsen Bispehaven.
»Vi kan nu fastslå, at det ikke er lykkedes at finde ejeren, og at det heller ikke vil ske,« siger politiadvokat Rasmus Blaabjerg fra Øst¬jyllands Politis ledelsessekretariat.
Kilde: Berlingske Tidende

