2- spand hest
Tyskeren Rainer Bruelheide flyttede sig fra 4. pladsen til førstepladsen i dagens forhindringskørsel på Dorthealyst. En ellers forholdsvis sikker dansk føring blev ændret på den meget svære forhindringsbane, som banebygger Gunnar Larsson havde lavet.
Bedste dansker i forhindringskørsel blev Hans-Henrik Nielsen med 4 bolde på jorden og 0 strafpoint (sp) på tiden. Og det rakte sammenlagt til en 3. plads med 142,12 sp efter Kurt Klindt, på en samlet 2. plads med 141,85 sp. Kurt Klindts gode resultater i dressur og maraton og ingen straf på tiden rettede op på dagens fem nedrevede bolde. Finn Qvist, der havde ført klassen efter maratonen, blev efter 4 bolde og tidsfejl på i alt 27,88 sp. forvist til en 4. plads.
De danske kuske i Klassen 2-spand hest kører ikke kun efter en 1. plads. Der er også de tre danske VM-pladser til VM 2009, som afvikles i Ungarn til august i udsigt. Mindst 5 kuske kører efter de pladser, hvor Kurt Klindt, Hans Henrik Nielsen og Finn Qvist nok er førende. De supplerer hinanden godt i forhold til holdkonkurrencen til VM, hvor de 2 bedste resultater i hver disciplin tæller med 2-spand pony.
Resultatet i klassen 2-spand pony, blev som ventet Lars Dau som sikker vinder med Henrik Sloth på 2. pladsen. Det ser mere og mere ud til, at det er dem, der skal af sted til VM for ponyer, der afvikles i august i Tyskland.
I klassen 1-spand pony beholdte Susanne Ankermark, Sverige, og Kristina Klindt, Danmark, føringen i dagens sidste konkurrence, forhindringskørsel, med henholdsvis 113,47 sp. og 129,25 sp. Det er det andet internationale stævne i år, hvor Kristina Klindt har placeret sig godt. Så hun ligner også en kusk, der kunne komme til VM sammen med Peter Koux og de to 2-spands pony kuske.
Henrik Høper vandt klassen 1-spand heste overlegent med 112,87 sp. efterfulgt af Liselotte Pålsson, Sverige, med 123,89 sp. Ane Wieder blev næste dansker på en 5. plads med 147,15 sp.
Firspandskusken Ole Buch Jensen forbedrede sin 4. plads, som han lå på efter maratonen, til en 3. plads efter forhindringskørslen. I alt fik han: 198,73 sp. Vinder af klassen 4-spand hest blev Rainer Duen fra Tyskland med 158,75 sp.
Fire dages konkurrence i hestekørsel på Dorthealyst er nu overstået. Næsten 60 spand har konkurreret i dressur, maraton og forhindringskørsel og alle er kommet godt igennem. Et par kuske glemte en port i maratonen og blev diskvalificeret. En enkelt kørte gennem samme port to gange i forhindringskørslen og måtte køre fra banen efter dommerens klare signal med fløjten .
Formanden for Dansk Køre Selskab, Jørgen Ahrendt-Jensen kunne efter dagens kørsel og præmieoverrækkelsen takke for et godt stævne, god sportsånd og fornøjelig underholdning for deltagere og publikum.
Læs resultater her.
Skrevet af Jørgen Konge

