Le Champ Ask har problemer med fertiliteten, så hingsten bliver nu taget midlertidigt ud af avlen: "Det er med stor beklagelse, at vi desværre må meddele at hingsten Le Champ Ask har problemer med sædkvaliteten, meddeler Blue hors og fortsætter: "Vi har på nuværende tidspunkt måttet konstatere, at næsten alle inseminerede hopper både i Danmark og i udlandet ikke er blevet drægtige".
På trods af at sæden umiddelbart ser rigtig fin ud ved tapning, samt resultatet af de undersøgelser man kan lave af sæden herhjemme ser rigtig fine ud - er drægtighedsresultatet langt fra tilfredsstillende.
"I den forbindelse har vi i samråd med dyrlæge Jesper Møller Nielsen, Ansager Dyrehospital og Landbohøjskolen i København, bedt en af verdens førende eksperter på området professor Sieme, fra Tierärztliche Hochschule i Hannover om at undersøge sæden", oplyser Blue hors.
Så indtil resultatet af sædundersøgelserne foreligger, vil Le Champ Ask blive taget ud af avlen.
Se videoklip her
Kilde: blue hors.net

