Militarysporten mistede i weekenden den irske militaryrytter Ian Olding, da han omkom under et stævne i England.
På vej mod en kombination var den 12-årige hest Gran-Tiki og han ikke helt enige om tilridningen, og hesten styrtede og landede på den 47-årige rytter.
Politiet efterforsker stadig dødsfaldet for at klarlægge den præcise dødsårsag.
Dødsfaldet kommer blot få uger efter at den 16-årige amerikaner Allison Angrove faldt af sin hest under ridebanespringningen i en militarykonkurrence i California. Hun befinder sig stadig i koma og har pådraget sig en slem hjerneskade.
Kilde: Horsetalk

