Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Sidste udkald for tilmelding til kåring

Den danske afdeling af Pferdestammbuch Schleswig Holstein/Hamburg modtager indtil 30.april tilmeldinger til kåring, følskue og forbesigtigelse. Det er muligt at stille, 3-års og ældre hopper til kåring.


Hopper med fuld firledet stambog kan indføres i hovedstambogen. Hopper med manglende afstamning og også helt uden afstamning kan indføres i et forregister, som man også kender det fra andre forbund.

Føl efter hopper, der er i hovedstambogen eller forregister, og hvor faderhingsten er registreret reitpony eller tysk kåret hingst, kan få udstedt papirer fra Pferdestammbuch Schleswig Holstein/Hamburg og få tilsvarende brændemærke eller chipmærke. Afkommet har hermed mulighed for senere at kvalificere sig til Bundeschampionatet i Warendorf i Tyskland, som er det tyske unghestechampionat.

Det er ligeledes muligt, at få besigtiget 2 års hopper og hingste, for at få en bedømmelse af deres muligheder senere, hvilket kan give et godt fingerpeg om der er potentiale for en kåring næste år. Det skal dog hermed præciseres at hingste kan stilles til kåring, uden de har været forbesigtiget. Forbesigtigelsen er ment som en service til avlere der er i tvivl om, hvorvidt de står med et muligt hingste emne eller ej, og kan planlægge om en dyr fremstilling til hingstekåring er aktuel for den
pågældende hingst.

Årets hoppekåring, følskue og forbesigtigelse af 2 års er fastsat flg. steder:

23.juni 2009 formiddag hos Stutteri Højvang, Hydevadvej 41, 6230 Rødekro
23.juni 2009 hos Følle Strandgård, Svanevej 1, 8430 Rønde
24.juni 2009 hos Vordingborg og Omegns Rideklub, Grumløsevej 56, 4750 Neble,
Lundby

Tilmeldingsblanketter findes på http://www.reitpony.dk/ under nyheder.


 

Tilføjet d. 28-04-2009 kl. 08:55 af i kategorien Arrangementer.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider