I går eftermiddags ved 16.15-tiden, kom en mandlig rytter galt afsted, da han faldt af hesten omkring Bækkebrovej 19 i Tisvilde.
Rytteren slog sig bevidstløs i faldet som, ifølge en kilde, så voldsomt ud. Efter styrtet blødte den mandlige rytter fra skader i hovedet, muligvis som følge af et kraniebrud. Både akutlægebil og ambulance blev tilkaldt, og efter førstehjælpsbehandling på stedet af læge og reddere, blev han kørt til Hillerød Hospital.
Hvad der præcis var årsag til faldet er der endnu ingen forklaring på.
Kilde: Nordkysten.nu

