Dansk Galop afholdt ordinær generalforsamling sidste lørdag, hvor Søren Hjorth Jensen og Peter Rolin blev genvalgt som repræsentanter for henholdsvis opdrættersektionen og Jockey Club-sektionen.
Umiddelbart efter generalforsamlingen havde bestyrelsen konstituerende møde, hvor Nick Elsass genvalgtes til formand.
60-årige Nick Elsass er et yderst velkendt ansigt ikke blot i galopkredse, men også i ridesporten, da han på stutteri York har haft flere topheste tilknyttet.
Sidste år satte den engagerede galopmand dog stutteriet i Hørsholm til salg, da han ønskede at trappe en smule ned.
Kilde: Galopsport

