Tidligere europamester i spring, Christian Ahlmann, kan igen starte til stævner, da hans karantæneperiode er ovre. Han glæder sig til sit comeback med Cöster, som sker ved ridestævnet "Horses and Dreams" i Hagen i denne weekend.
Den 34-årige tysker fortæller: "På et eller andet tidspunkt må livet jo gå videre. Det er blevet tid til at komme tilbage og genvinde fodfæste, så det hele kan blive som tidligere."
Springhesten Cöster blev testet positiv i en dopingprøve ved OL, og ekvipagen har siden 21.august været udelukket fra stævnedeltagelse. Den 20.april havde parret udstået deres straf, og de kan dermed starte på en frisk.
Kilde: Bild.de

