45 britiske væddeløbsheste er tidligere blevet testet positive for morfin. Morfinrester, som er fundet i hestenes foder. Derfor indfører British Equestrian Trade Association og foderindustrien nu strengere krav til foderanalyser, før det sendes ud på markedet. Morfinet mistænkes at stamme fra valmuer, idet problemet er steget i takt med dyrkningen af valmuemarker de senere år.
Fremover skal der være bedre og mere udførlig varedeklaration, men der skal også være uafhængige kontrollanter, der tager løbende stikprøver til analyse. Desuden skal der være krav til leverandørerne om, at kakao og kaffe ikke må håndteres i samme bygning som hestefoder, ligeså vel som grisefoder ikke må have været i nærheden af hestefoder, af fare for foderkontaminering.
I Skandinavien har problemet ofte været rester fra kakao eller kaffe, som er blevet fundet i kornblandinger til heste, blandt andet hos en række trav- og galopheste i Sverige. Her drejede det sig om stofferne koffein fra kaffe og theobromid fra kakaobønnens skal. Det skyldes de små bitte rester fra møllen eller fra lagerhallen, hvor afgrøderne har været.
Kilde: Horse & Hound

