Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Steffen Peters gør lynkarriere

Steffen Peters er bestemt ikke ny indenfor dressuren, men hans World Cup sejr i Las Vegas har alligevel givet genlyd over det meste af verden. Dels fordi han slog de to dressurdronninger af tronen og dels fordi han leverede et fantastisk Kür-program uden fejl, som sikrede ekvipagen 84,950%. Men hvem er de egentlig denne amerikanske komet-ekvipage, som imponerede både dommere og publikum ved OL sidste år og nu senest i Las Vegas?


Ravel er en 11-årig hollandsk vallak efter Contago/Democraat, som kun har været i Steffen Peters hænder siden efteråret 2006. Og i 2007 var Ravel det meste af året plaget af skader. Men Ravel vendte som bekendt stærkt tilbage i 2008, hvor de vandt det amerikanske mesterskab og kvalificerede sig til OL. Kronen på værket var nok deres individuelle placering som nummer 4 ved OL sidste sommer.


Det er dressurrytter og sponsor Akiko Yamazaki, som fandt Ravel til den 44-årige Steffen Peters, med sigte på deltagelse i OL. Hun havde nemlig tidligere med succes overladt sin dressurhest Lombardi til Peters, da hun blev gravid. Steffen Peters formåede at uddanne hesten til Grand Prix-hest på under et år og rider iøvrigt fortsat Lombardi på Grand Prix niveau i dag. Desuden havde Peters opnået gode resultater på Floriano (e. Florestan) på hvem han opnåede bronze til VM i Aachen.


Akiko Yamazaki fandt Ravel i Holland, hvor han blev redet af Edvard Gal og iøvrigt stadig var hingst. Her prøvered Peters hesten omkring 10 gange, også i selskab med den daværende amerikanske landsholdstræner Klaus Balkenhol. Efter dette blev hingsten købt og hentet hjem til USA - og kastreret med det samme. Ravel havde bedækket naturligt, hvilket havde påvirket hingstens temperament i uheldig retning, men Ravel forvandlede sig hurtigt til en medgørlig og samarbejdsvillig ridehest efter indgrebet, fortæller sponsor og ejer Akiko Yamazaki. Hun tilføjer, at Ravel er yderst intelligent med et helt naturligt anlæg for Grand Prix øvelser.


Steffen Peters er født og opvokset i Tyskland, og fik sin rideinteresse gennem sin søster. Han fik siden kontakt til en del amerikanske ryttere, som han tog over for at besøge. Siden '85 har han hængt ved USA og er i dag amerikansk gift med dressurrytter Shannon Barnes. De driver sammen en salgs- og træningsstald i San Diego.


Se video her fra OL


 

Tilføjet d. 21-04-2009 kl. 13:46 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider