Køresporten i Danmark kæmper med et imageproblem. Opfattelsen af sporten hos mange er, at den er fobeholdt gamle mænd med høje hatte, som tuller rundt med turister og brudepar i ny og næ .
Fordommene om køresporten er mange, og det er heller ingen hemmelighed, at sporten ikke oplever samme popularitet blandt unge mennesker som de gængse ridediscipliner.
Køresport i blodet
Sporten har dog formået at tiltrække yngre medlemmer, og Dansk Køreforbund har det seneste år tilbudt at tage ud og vise børn og unge mennesker, hvad sporten har at byde på. I Ringsted arrangerede de i julen et juniorstævne med god tilslutning, mens andre lokalafdelinger har haft succes med åbent hus arrangementer, hvor de besøgende selv har fået lov til at kaste sig ud i køresporten med kyndig vejledning.
Et af de yngre medlemmer i Dansk Køreforbund er 22-årige Mette Kofoed. Hun havde gennem barndommen kigget med fra sidelinjen, når hendes mor dømte dressurklasser og hendes far gav en hjælpende hånd ved kørestævner.
Hun fortæller: "Første gang jeg fik linerne i hånden, var jeg var omkring ti år. Det var en udflugt i hestevogn, og efter det værste krudt var brændt af de to halvgamle hopper, fik jeg lov til at køre."
Denne oplevelse fik ikke for alvor Mette til at spærre øjnene op for køresporten, så der skulle gå næsten ti år mere inden hun for alvor fik blod på tanden. Hun var blevet overtalt til at deltage på et kørekursus hos køreinstruktør Tea Giversen.
"Jeg kørte dengang et tospand af stride hopper, og kort efter kurset stillede jeg op til mit første træningsstævne som jeg gennemførte. Det var hverken kønt, hurtigt eller elegant, men vi kom igennem alle discipliner uden diskvalifikation," husker Mette.
Respekt og samarbejde
Sidenhen har hun holdt fast i kørsel på hobbyplan, og først da hun fik tilkørt sin dengang 4-årige fjordhoppe Gaia, fik hun for alvor smag for sporten. Hun kørte hoppen i enspand, og tog igen til et kørekursus hos Tea Giversen for at få lidt hjælp. I løbet af sidste år deltog hun i et par småstævner med gode resultater, men for Mette er det ikke det at vinde, der trækker.
"Noget af det, der fascinerer mig ved kørsel, er nok de elementer, der skal til for at det hele virker. Samarbejde, vilje, gensidig respekt og ikke mindst tillid, er vigtigt, når jeg kører. Hvis hesten ikke har lysten og kusken ikke har tålmodigheden, kommer man ikke langt," forklarer hun.
Samarbejdet mellem hest og kusk er alfa og omega i sporten, da det ikke er helt ufarligt at spænde hesten for og med fuld fart køre igennem faste marathonforhindringer. Her er samspillet mellem kusk og hest en nødvendighed for at undgå misforståelser.
Action og fart
At køresporten indeholder action og fart ved de færreste: "Dem, der synes, at køresport er kedelig, har vist ikke set et spand heste hænge på to hjul i en vandgrav mens kusk og groom hyler og brøler, eller et firspand i flot, fri trav gå fuldstændig synkront skråt igennem. Men det er da absolut en smagssag. At se 25 ryttere i træk ride en mellemkvalitets LC2 er jo heller ikke sindsoprivende."
Mette kan kun opfordre andre unge til at prøve krafter med køresporten. Hun havde ikke selv regnet med, at kørekurset for et par år siden skulle blive starten på hendes egen kørekarriere. Idag ærgrer hun sig over, at hun ikke kom i gang noget før, da der ude til de større stævner forefindes juniorklasser.
Skulle du have lyst til at få lidt mere at vide om køresporten, kan du kontakte din lokale køreforening, som du finder på Dansk Køre Forbunds hjemmeside: www.koereforbund.dk/
