Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Velin flyvende ved FEI World Cup

"Det er helt vildt. Simpelthen bare helt vildt, udtaler Thomas Velin efter den første finale ved FEI World Cup i Las Vegas.


Efter et fremragende ridt på hingsten Grim St. Clair ligger Danmarks bedste springrytter Thomas Velin nr. 5 efter ved World Cup-finalerne i Las Vegas.


"Han hoppede bare helt fantastisk, og jeg er super tilfreds. Hvis han holder niveauet kan vi blande os med toppen", siger den danske springrytter.


Thomas Velin og Grim St. Clair fik nul fejl i første runde af finalen, og med tiden 58,68 sikrede det danskeren en flot 5. plads. Med 5. pladsen har den 34-årige dansker et rigtig godt udgangspunkt inden den anden finale, der rides fredag aften over to runder. Og herefter er det kun de ryttere med de bedste resultater fra de to første finaler, der kvalificerer sig til den store finale, der rides søndag.


"Grim St. Clair er i topform. Hvis vi kan holde niveauet, kan vi gå hele vejen til finalen, og så går jeg efter en topplacering", siger en jublende glad Thomas Velin.


Den første World Cup finale blev vundet af den forsvarende World Cup-mester, tyskeren Meredith Michaels-Beerbaum på Shutterfly med nul fejl og tiden 56,48. Schweiziske Christina Liebherr på L.B. No Mercy tog andenpladsen i tiden 57,47, mens tredjepladsen gik til amerikaneren McClain Ward på Sapphire i tiden 57,73. Med 5. pladsen slår Thomas Velin fast, at han hører til blandt verdens bedste springryttere.


Thomas Velin og resten af verdenseliten i ridebanespringning og dressur er samlet i den amerikanske spilleby Las Vegas for at dyste om et af ridesportens største trofæer - FEI World Cup. Velin er den eneste danske springrytter, der er sluppet gennem nåleøjet og har kvalificeret sig til World Cup finalerne, der afholdes 15.-19. april 2009 i Las Vegas.


World Cup Finalen er kulminationen på verdens største konkurrence indenfor springning og dressur. I springning deltager 45 ryttere fra hele verden, heraf kommer 18 fra verdens bedste liga, den vesteuropæiske, og her er Thomas Velin placeret som nr. 6.


Ved World Cup Finalen i dressur dyster verdens 15 bedste ryttere om den eftertragtede title. Her har ingen danske ryttere kvalificeret sig.


I går red Thomas Velin og Grim St. Clair den første af turneringens første to finaler, der kan sikre parret adgang til den store finale søndag d. 19. april. Anden finale rides fredag i dag. Det er fjerde gang Velin har kvalificeret sig finalerne i World Cup'en i Las Vegas. Han deltog i 2001 og 2003, mens han trak sig i 2005, fordi han vurderede, at forholdene var for dårlige til hesten.


FEI World Cup afholdes i Thomas & Mack Center i Las Vegas. I finalerne i springning dystes om en samlet præmiesum på 625.000 euro og 300.000 US $, mens der i dressuren er en samlet præmiesum på 430.000 US $.


Svensk TV2 viser finalen i aften kl. 23.40,finalen lørdag vises på SV1 kl. 0.15 og en direkte transmission fra den store finale søndag aften kl. 23 på SV1.


http://www.worldcuplasvegas.com/


1 Meredith Michaels Beerbaum (GER), Shutterfly, 56.48 sec, 45 pnts

2 Christina Liebherr (SWI), LB No Mercy, 57.47 sec, 43 pnts

3 McLain Ward (USA), Sapphire, 57.73 sec, 42 pnts

4 Rich Fellers (USA), Flexible, 58.50 sec, 41 pnts

5 Thomas Velin (DEN), Grim st. Clair, 58.68 sec, 40 pnts

6 Albert Zoer (NED), Okidoki, 58.90 sec, 39 pnts

7 Ludger Beerbaum, Coupe de Coeur, 59.11 sec, 38 pnts

8 Ben Maher (GBR), Robin Hood W, 59.26 sec, 37 pnts

9 Steve Guerdat (SWI), Tresor, 59.61 sec, 36 pnts

10 Rodrigo Pessoa (BRA), Rufus, 60.09 sec, 35 pnts

11 Daniel Etter (SWI), Peu a Peu, 60.27 sec, 34 pnts

12 Marcus Ehning (GER), Leconte, 60.55 sec, 33 pnts

13 Lars Nieberg (GER), Lucie, 60.69 sec, 32 pnts

14 Marco Kutscher (GER), 61.02 sec, 31 pnts

15 Mandy Porter (USA), San Diego, 61.47 sec, 30 pnts

16 DarrAgh Kerins (IRE), Night Train, 61.58 sec, 29 pnts

17 Christine McCrea (USA), Vegas, 64.09 sec, 28 pnts

18 MichAel Whitaker (GBR), Portofino, 64.68 sec, 27 pnts

19 Edwina AlexAnder (AUS), Isovlas Itot du Chateau, 64.74 sec, 26 pnts

20 Kent Farrington (USA), Up Chiqui, 64.96 sec., 25 pnts

21 Mkael Forsten (FIN), Isaac du Jonquet, 64.97 sec, 24 pnts

22 Hillary Dobbs (USA), Quincy B, 65.04 sec, 23 pnts



Kilde: DRF


 

Tilføjet d. 17-04-2009 kl. 08:54 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider