Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Kamphund aflives i morgen   Opdateret

Hunde-ejer tager rådet fra adfærdspsykolog til sig efter angrebet i påsken, skriver Dagbladet Holstebro her til eftermiddag. Ejeren af muskelhunden er alligevel gået med til at lade den leve efter råd fra en adfærdspsykolog.


Det har ikke været muligt at finde ud af, hvad der fik hunden til at angribe hesten, som måtte indlægges på et dyrehospital med omfattende skader. Derfor er parterne nået frem til, at en aflivning er den bedste løsning.


I går var der ellers lagt op til, at sagen kunne risikere at trække i langdrag, fordi manden ikke frivilligt ville af med sin hund, og næste skridt derfor var en grundig dyrlægeundersøgelse.


Den overraskede ejer havde efterfølgende på egen hånd taget kontakt med dyreadfærdspsykologen, der altså måtte opgive at finde frem til, hvad der fik hunden til at gå i en blodrus. Og da der ikke var nogen oplagte måder at behandle dyret på, ender det altså med en aflivning i morgen eftermiddag.


Politiet forsikrer, at aflivningen finder sted som planlagt. Hundeejeren er fortsat sigtet for overtrædelse af hundeloven, ligesom der er indledt en erstatningssag for de skader, hunden påførte hesten, der dog er forsikret.


Kilde: Dagbladet Holstebro



 

Tilføjet d. 16-04-2009 kl. 09:12 og sidst rettet den 16-04-2009 kl. 12:42 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider