Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Nathalie zu Sayn Wittgenstein foreløbig nummer 6

Prinsesse Nathalie zu Sayn Wittgenstein og Fantast S var første danske dressurekvipage på det enorme stadion ved VM i Jerez, hvor hun som 11. rytter i klassen red en god og stabil Grand Prix uden fejl. 66.80 procent fik hun af dommerne, og efter 17 ryttere ligger hun på en 6. plads.

Der er dog meget lang vej endnu, da hele 65 ryttere skal gennem Grand Prix'en, som går over 2 dage. Der er i øjeblikket siesta på stadion, men kl. 17.00 går det løs igen, og Lone Jørgensen og FBW Kennedy er som ekvipage nummer 27 i vælten kl. ca. 18.50.

I morgen skal Jon D. Pedersen ride kl. 11.30, mens Danmarks allerstørste medaljehåb, Lars Petersen og Blue Hors Cavan, ligger som en af de sidste ekvipager kl. 18.50.

Startrækkefølgen er fundet ved lodtrækning.

Foreløbige resultater efter 17 ryttere
1. Susan Blinks, Flim Flam, USA, 72.24%
2. Ann-Kathrin Linsenhoff, Renoir-Unicef, TY, 70.32%
3. Ignacio Rambla Algarin, Granadero, Spa, 68.44%
4. Gonnelien Rothenberger, Jonggor's Weyden, Hol, 68.20%
5. Francoise Cantamessa, Albfuehren's Laudanto, Sch, 66.92%
6. Nathalie Zu Sayn Wittgenstein, Fantast S, 66.80%

[Kilde: Birgitte Wulff, Dansk Ride Forbund]

 

Tilføjet d. 12-09-2002 kl. 08:19 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider