Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Landstræner tilfreds med pony- og juniorryttere

Junior- og ponyrytterne imponerede landstræner Lars Terkildsen ved påskens CSI-PJYR-stævne i Moorsele i Belgien. Blandt andet red Jessica Vinter Jensen på Nikolina sig til en flot 2. plads i ponyernes store tur søndag d. 12. april, mens Mie Daugaard Reimer på Reape's Pride ligeledes indtog 2. pladsen ved ponyernes Grand Prix søndag d. 13. april.


21 pony- og juniorryttere deltog i det internationale springstævne, som landstræner Lars Terkildsen betegner som et godt opvarmningsstævne, inden udendørssæsonen for alvor skydes i gang. Og landstræneren er tilfreds med rytternes indsats: "Det var yderst positivt at se, at samtlige ryttere blev mærkbart bedre gennem stævnet. Især fordi sværhedsgraden ved et internationalt stævne som Moorsele er væsentlig højere i forhold til de nationale stævner, som rytterne hidtil har redet i sæsonen", siger han.


Lars Terkildsen skal i løbet af den kommende tid udtage de pony- og juniorryttere, som skal repræsentere Danmark ved EM og Nordisk Mesterskab senere på året. Og rytternes præstationer i Moorsele har givet landstræneren et godt indblik i ryttere, ponyer og heste:


"Målet med stævnet var ikke at vinde en masse klasser men at få nogle gode ture ind i heste og ponyer, og det har de fået. Jeg har set ryttere, heste og ponyer på deres p.t. bedste niveau, og det giver mig nyttig viden i forhold til udtagelserne til landsholdene", siger Lars Terkildsen.


http://www.zilverenspoor.com/


Kilde: DRF


 

Tilføjet d. 14-04-2009 kl. 10:30 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider