Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Pony blandt langbenede varmblodsheste

Som 16-årig skifter mange ryttere ponyen ud til fordel for en hest, da de i mange ridediscipliner falder for aldersgrænsen. Enkelte ryttere vælger dog at beholde ponyen og tage kampen op mod de store ude til stævnerne.


Søs Clausen fra Århus er en af de unge piger, der ikke har sat sig i sadlen på en hest, blot fordi hun faldt for ponyalderen. I stedet har den 23-årige rytter valgt at starte stævner på fjordvallakken, Elm Halsnæs. Hun rider ikke på højt plan, men deltager blot i C- og udvidede D-stævner samt ved fjordhestearrangementer.


Ved D-stævnerne har hun ikke haft problemer med at følge med de noget mere sporty og langbenede varmblodsheste. Hun har placeringer op til Lb2 dressur og LD-springklasser, og fortæller at hun som oftest møder positive kommentarer. Hun fortæller dog, at det ikke er alle, der synes om fjordheste-voksenrytter mikset: "Vi delte især vandene sidste sommer, da vi vandt dressurdelen ved CNC90A Klassen til Elite Military stævnet i Skanderborg. Nogle syntes, det var super fedt at den lille gule tævede alle de store. Andre mente tilgengæld ikke det kunne passe, at sådan en lavbenet pony kunne vinde. En var endda så fræk at komme til mig for at sige hun mente ikke vi hørte til der, Elm burde kun spændes for en vogn - andet kunne han jo ikke bruges til."


Søs fortæller, at nedladende kritik dog hører til sjældenhederne, men at kommentaren ved militarystævnet blot gav hende endnu mere blod på tanden til at ride ponyen i fremtiden.


Søs er ikke den eneste fjordhesterytter, der gør op med racens noget negative omdømme, og viser at den robuste hest har udviklet sig til en alsidig allroundhest. Den mest kendte ekvipage er nok Annette Schmidt Kristensen, som med avlshingsten Athos deltager i distriktstævner i dressur helt op til M-niveau med placeringer.


 

Tilføjet d. 18-04-2009 kl. 05:24 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Lene L

Billede
Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider