I går eftermiddags blev der stjålet Pentobarbital fra en dyrlægebil i Køgeområdet.
Det oplyser vicepolitikommissær Martin Hockerup fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Dyrlægebilen var parkeret på Fændediget ved Jyske Bank i Køge, da tyve klokken 13.00 brød bilen op og kørte væk. Tyvene kørte ligeledes af sted med en hund, men den blev dog senere i dag fundet efterladt på Køge Lystbådehavn.
Den stjålne varebil er en sort Mercedes ML med registreringsnummer RL 91 326. Politiet ønsker henvendelser fra befolkningen i sagen og især omkring præparatet Pentobarbital, som er dødelig i meget små doser og bruges til aflivning af heste.
Kilde: Ritzaus

