Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Årets hingsteshow med verdenskendt cirkus-rytter

Prægtige avlshingste og lodtrækning om en gratis bedækning. Sæt kryds i kalenderen skærtorsdag, så har du chancen for at opleve nogle af de hingste, der kommer til at gøre sig gældende i avlen af fremtidens rideheste og sportsponyer.


Når Dansk Varmblod region 1 og 2 sammen med Dansk Sports Ponyavl inviterer indenfor på Vallensbæk ridecenter torsdag den 9. april kl. 12 er der lagt op til en festlig dag. Her kan man opleve en af verdens dygtigste cirkus dressur ryttere, Katja Schumann, som vil præsentere et show specielt sammensat til dagen. Katja Schumann er netop kommet hjem efter mere end 25 år i udlandet, hvor hun blandt andet har optrådt i Big Apple Circus i New York.


Der bliver også mulighed for at se mere end 30 hingste fra Dansk Varmblod og Dansk Sportsponyavl i fuld vigør. De fleste vil blive fremvist under rytter på både dressur- og springbanen, og for avleren er det måske her, den store beslutning om, hvilken hingst man skal vælge til sin hoppe i år, bliver truffet.


Dansk Varmblod stiller med mere end 25 hingste, herunder sidste års årets hingst Electric fra Olsen Danish Dressage Horses, som får skarp konkurrence af avlshingste fra hele landet. Fra Dansk Sportsponyavl kommer 8 hingste, hvoraf flere har været årets hingst og vindere af championater.


Publikum skal stemme om hvilke hingste, der bliver dagens dressur- og springbetonede hingst, dagens forædler hingst og dagens Dansk Sportspony hingst. Og der kan købes lodder og vindes flotte præmier, herunder dagens super præmie: en gratis bedækning af sin hoppe med en af vinder-hingstene.


Staldene på Vallensbæk Ridecenter åbner for publikum fra kl. 11, hvor der vil være mulighed for at få en snak med hingsteholderne. Selve arrangementet finder sted fra kl. 12- 15.


 

Tilføjet d. 07-04-2009 kl. 05:30 af i kategorien Arrangementer.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider