Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hurtigt test for influenza-virus

Heste-influenza regnes for at være en af de mest smitsomme sygdomme hos hesten. Men der er håb forude. Gluck Equine Research Center har, som det førende universitet inden for hesteforskning, udviklet et "samme"-dags test-kit, der kan afsløre om hesten har influenza.


Det kan være vanskeligt at forhindre et større influenzaudbrud, når først der er en smittet hest i besætningen eller i et område. Det kræver, at dyrlægen meget hurtigt stiller en sikker diagnose fra en svaberprøve fra hestens næseflåd, får isoleret de smittede heste og vaccineret med det samme.


Problemet er i dag, ifølge Dr. Thomas Chamber fra Gluck Equine Research Center i USA, at influenza er en omrejsende skydeskive, da virusstammerne muterer og ændrer sig hele tiden. Det forvirrer hestens immunsystem, som ikke kan nikke genkendende til virusset, forklarer han. Vaccinerne bliver naturligvis konstant udviklet og tilpasset de nye stammer, men den hurtigste løsning er, at få analyseret en svaberprøve fra den smittede hest hurtigst muligt.


Hesten smittes ved at indånde virus, der så i løbet af 1-3 dage spredes i respirations-vejene og videre rundt i kroppen. Heste, der har et mildt sygdomsforløb i forbindelse med influenza, er klar igen efter 3-4 uger. Nogle af symptomerne på influenza kan være:Tør rungende hoste, feber, let nedstemthed, nedsat ædelyst, næseflådt, muskel- og ledsmerter og evt. hævede ben.


Der er kun to ulemper ved den nyudviklede lyn-test: Dels er det afgørende, at næsesvaber-prøven tages så tidligt i opløbet som muligt og dels prisen på testen. Pt. koster et "samme"-dags testkit 25-50 USD. Testen er allerede i handlen i USA og kan forventes på det europæiske marked snarest.


Kilde: The Horse



 

Tilføjet d. 03-04-2009 kl. 12:07 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider